Help me...Please.. - Eragon

Tøj:

Få dage efter den dårlige nyhed, var Theodor-Dominic blevet vred og meget aggressiv. Han havde slået hul i en væg på kaserne, og de havde derefter bedt ham tage et andet sted hen for at at køle af. De forstod ikke han var så vred og bare slog næven i væggen.
Ikke nok med Theodor-Dominics far og lillebror var blevet skået op af en morder, var hans chefen blevet suspenderet fra sit arbejde af nogle åresager Theodor-Dominic ikke gad tage sig af. Han vidste bare, at det var noget være lort efter hans mening. Theodor-Dominic så på en måde Eragon som et familie medlem, han anede ikke hvorfor, men han tur ikke lyve for Eragon, han kunne knap nok lade være med at blive bange for ham.
Theodor-Dominic havde fået lov at være hos Eragon, af Hilary. Hun kendte ham ikke, men en ven af Eragon måtte vel altid være velkommen. Han var gået ned i kælderen. Han havde været der før en gang, og derfor vidste at Eragon havde nogle trænings redskaber, og i sær en han elskede. En boksepude, en af de store.

Theodor-Dominic sad på en slags af bænk der var der nede til lige at få vejret på, han trak sin bluse over hovedet og lagde den på bænken, han havde nogle hullede sorte bukser på, samt hængerøv i dem. Han bandt noget bandase om sine knor så de ikke blev skadet for meget. Han gik roligt hen mod boksepuden og gav den et lille skub for at sikre sig den var noget han kunne klare.
Theodor-Dominic gik lidt væk fra den, og sattte sig ned, han ville først lige varme sine muskler op, han begyndte så at tage nogle armebøjningen. Det var noget han kunne finde ud af rigtig og længe, og så mavebøjningen, alt andet var han næsten håbløs til. Han tog den helt ned til næsetipen, og strak armene så de gav mere på ham. Han talte i hovedet men bevægede munden stille. Han skulle tage mindst 75 armbøjningen.