Familie middag med gæster. ~Sedna, Hilary, Eragon, Zebastian, Rachelle og Cryy.

Klokken nærmede sig efterhånden seks om aftenen og lejligheden var blevet gjort rent det meste af dagen. Borgmesterens penthouse der var øverst i rådhuset var flot indrettet med en rimelig god udsigt. Mørket sænkede sig efterhånden selvom det kun var starten af efteråret, farven der var på himlen udenfor var de sidste orange/lyserøde stråler solen kunne skinne. Varmen var lidt lige meget udenfor, men gulvvarmen der var i lejligheden gjorde så folk ikke frøs men kunne slappe af og nyde vejret der var indenfor. Alexsander der var borgmester fra Sterlin City stod i køkkenet og ventede på de gæster der skulle komme i dag. Hilary og Eragon, Zebastian, Rachelle og Cryy var inviteret, og selvfølgelig skulle Sedna med. Alexsander tog en dyb indånding og var glad for han havde skiftet så tidligt til aftenens begivenhed.
"Sedna! Hop i bad inden gæsterne kommer og tag noget fint på!" Alexsander kiggede på stegen der var i ovnen, han kiggede på klokken og kunne se der var to minutter til klokken var seks. Alexsander slappede af i skuldrende og gik ud til bordet hvor han skænkede rødvin op i alle glas'ne bortset fra Sednas glas.


//. Emnet er til Sedna, hilary, Eragon, Zebastian, Rachelle og Cryy .//

Sedna sad afslappet i stuen i sofaen. Hun sad med benene på ryglænet og håret dinglene ned mod jorden. Hun sad og filede sine lange nelge. Hun kunne hører hendes far stod i køkkenet og lavede mad til aftenen.
Hun kiggede en gang på sine nelge, vuderede dem til at være pæne og rodede sig selv lidt i håret. Hun hørte hendes far sagde hun skulle gå i bad. Hendes blå øjne rullede og hun fik drejet sig, så hun sad rigtig i sofaen. Hun rettede lidt på sine shorts og på sin løse hvide bluse, mens hun kiggede på sine bare tær. Hun sukkede lettere højt. ”Jeg var i bad forleden!” Sagde hun højt nok til hendes far ville kunne hører det. Hun gned sit ene øje og tog et glas der var på bordet i stuen og drak lidt af det vand der var deri. Det gik lidt for hurtigt og en lille vandstribe kom fra hendes mundvig og løb ned af hendes hals. Sedna rettede sig hurtigt op og tørte halsen og gik ud og satte glasset i nærheden af sin far, så han kunne sætte det i opvaskemaskinen, eller vaske det i hånden. Hun tog et kig hen på bordet det skulle sidde ved. Rødvin i alle glasene, bortset fra hendes. Hun ville bare nuppe noget fra en af gæsterne eller hælde noget op ved en 'fejltagelse'.
Hun vendte sig væk fra faren uden et ord og gik op mod sit værelse for at hente noget undertøj. Hun kiggede sig selv i spejlet. Hun så godt smadret ud. Hun fjernede noget af det løse makeup, fra dagen før, som sad under øjet. Hun puffede lidt til håret for at se om det kunne sidde lidt – til ren skuffelse satte det sig som før. Et højlydt suk undslap hendes læber og hun kiggede ind i sit skab efter noget fint. Fint for ham eller fint for hende? Sedna havde jo også selv shoppet nogle gange og smuglet det forbi sin far og ind i den bagerste del af hendes skab.
Hun fandt en rød og sort ternet stor over-size bluse, et corset, nogle trusser og nogle hotpants frem. Det brude vel være fint nok? Hun smed det hen over skulderen og luntede sig hurtigt ud på toilettet hvor hun tog sit bad.

Efter badet fik hun hurtigt tørret sit hår med hårtørreren og tøjet på. Sedna kiggede sig tilfreds i spejlet, mens hun redte sit hår igennem. Hun lænede sig frem mod speljet og kiggede sig selv i øjnene. Makeup. Bare lidt.
Makeuptaksen blev fundet frem og hun fik en smule makeup på. Det makerede hendes øjne og fik dem til at træde lidt mere frem og fik hendes ansigt til at se smallere ud. Hun åbnede døren til badeværeslet og gik ud til sin far. Der var måske gået en halv time siden hun var gået ud på toilettet. ”Er det her fint nok for dig, far?” sagde hun, og regnede næsten med at blive sendt op og vælge noget nyt. Det skete jo så ofte at hun ikke valgte noget tøj der var fint nok.

Hilary og hendes, efterhånden, kæreste Eragon var inviteret af hendes far, borgmesteren til en middag hos ham og hendes lille søster Sedna. Hilary var klart for længst, og havde gjort lille Oliver, som Eragon havde bestemt han skulle hedde, klar. De tog selvfølgelig en barnevogn med og tæppe og alt det. Hun havde en
gul cardigan på, med en sort top indne under, og nogle blå cowboybukser på, og nogle normale flade sko.
Hilary havde glæet sig meget til at fortælle sin far at hun havde født et barn, de havde nemlig ikke set hinanden så meget, kun snakket i telefon, og sådan noget. Men der var blot kun et problem, Oliver var født uden for ægteskabet, og det var ikke længe siden han var født. Hun kiggede mod Eragon og smilede. Hun tog troligt hans hånd, mens hun havde Oliver i den anden arm, og holde ham oppe, ind til sig, mens han tog i hendes strop på toppen. Oliver havde fået en fin lille dragt på, som var grøn og lun til ham, med fodder på.

Hun gik hen mod farens hus, og holdte stramt i Eragons hånd. Hun var en smule nervøs, hun havde tænke sig bare at gå ind, og overraske ham. Da de kom tættere på døren, stoppede hun op, og så på Eragon. "Hvad hvis min far bliver sur?" spurgte hun ham så, og kiggede lidt på Oliver, og vuggede ham let med armen, og smilede kærligt og moderligt. Det var noget at det bedste der var sket hende, og det var noget hun ikke ville miste i sit liv. "Kan du ikke tage ham lidt?" spurgte hun og slap Eragons hånd, og tog Oliver, og løftede ham,så han hang foran hende, hun kyssede ham blidt på næsen og rakte ham til Eragon og smilede håbfuldt på hendes idé om at hun kom med kæreste og barn på en og sammen gang, ville lykkes.

Eragon snørrede roligt sine sko og kiggede op på Hilary imens, han rejste sig op og prøvede at rette sit jakkesæt så godt han kunne, han kiggede på Hilary og smilede til hende og begynde at ordne det han plejede at tage til sidst. Slipset. Eragon fik ordnet slipset hvor han normalt kunne have brugt fyrre-tredive minutter på at ordne det, han smilede og kiggede på Hilary der holde Oliver. Eragon smilede og kiggede roligt på hende med et blidt smil og holde øje med hende. Eragon gik ingen steder uden et våben til at beskytte sin familie og han pakkede selvfølgelig en pistol ned i inderlommen så den var der uden man kunne se det. Eragon kiggede på dem og kunne ikke lade vær med at smile.

Eragon kiggede på Hilary mens de gik og hun havde Oliver på armen, han holde fast i hendes arm for at vise han ikke ville miste hende af syne og han holde øje med Oliver der selvfølgelig stirrede tilbage. Eragon havde godt fundet ud af at Oliver var god til at holde øje med når nogen holde øje med ham. Eragon vidste godt at Oliver ikke var så gammel, men han skulle jo møde sin morfar og det havde han jo insisteret på. Eragon var sikker på at Oliver hverken ville møde sin farfar eller farmor da Eragon ikke lige frem kunne vise dem. Eragons mor var død for lang tid siden af mystiske årsager og Eragons far var faldet død om på gaden. Eragon vidste godt hvordan hans var var død, men han havde nærmest selv været ude om det. Eragon havde ingen gode minder om sin far og Eragon ville ikke have at Oliver fik nogle dårlige minder om sin farfar og farmor.
"Bare rolig, han bliver ikke sur, jeg er sikker på han bliver glad for at møde sit barnebarn." Eragon smilede til hende og kiggede på Oliver med et roligt smil. Eragon kiggede på Hilary og nussede hendes hånd han holde med sin ene, han slap hendes hånd og kiggede på hende. "Jo, jeg kan godt tage fars store dreng" Eragon smilede og tog imod Oliver som blev rakt til ham og satte ham på sin arm og gav Hilary et kys på kinden for at hun kunne slappe af. Eragon satte Oliver ordentligt på armen og smilede, hvis de fik brug for barnevognen kunne de hurtigt gå ned til bilen og hente den. Eragon smilede og kiggede på Hilary for at sige han var klar.

Zebastian rettede først på det hvide slips og derefter skjortens krave der sad en smule krøllet. Det med at stryge tøj var godt nok ikke lige i hans boldgade og det blev det nok aldrig. Zebastian så kort på sig selv i i spejlet og kørte en hånd gennem hans hår der var blevet en smule flat på den ene side efter han havde siddet med hovedet halvt hvilende på skulderen. Zebastian så på hans sølv armbåndsur og fulgte intenst den store viser med blikket. Klokken var lidt over seks, men den skulle meget gerne blive lidt mere. Hvis han skulle til selvskab skal han gøre sig bemærket, og det kan bedst gøres ved at ankomme lidt senere end tidspunktet.
Zebastian så op fra uret og ud gennem limosinens dæmpede ruder. Det var måske en smule overdrevet, at ankomme det lillestykke som var hen til rådhuset fra Spencer's restaurant i en lemosine. Men i en verden som nu skal man vise man har penge. Et mindre hvin lød da bremsen blev trådt i bund og lemosinen stoppede op foran rådhuset. Zebastian så på hans lillesøster som sad overfor ham og ordnede sig. "Er du klar?" Spurgte han åbnede døren i hans side og trådte ud. Han iagttog Cryy et medlem af Spencer's der havde været chauffør med et dovent blik da han åbnede døren for Rachelle. Zebastian fandt en cigaret og lighter frem så han kunne tænde for cigaretten. Om han overhovedet måtte ryge inde i rådhuset, mere konkret hos Borgmesteren ragede ham ikke. Han tog hånden han holdt cigaretten i op til munden og tog et sug inden han langsomt pustede røgen ud igen. Med en smule sammenknebne øjne så han op mod mamorbygningen. Spencer's Restaurant var større.

Rachelle fiskede et dyrt lommespejl op fra sin ligeså dyre håndtaske og begyndte at rette på sit rødgyldne hår der havde lagt sig i bølger og smukt indrammede hendes ansigt. Hun havde iført sig en langærmet grå kjole der gik hende til lårene og som flot glimtrede. Hun så sig selv i spejlet og et skævt smil spillede på hendes læber da limousinen kørte mod Rådhuspladsen. Rachelle havde brugt meget af sin tid på at indrette den nye bar som hendes broder så fint havde givet hende lov til at åbne. Men dette var nu heller ikke en helt almindelig bar hvor man kunne komme og få en drink og derefter gå igen. Dette var en stripbar. Når restauranten lukkede åbnede baren og når restaurenten åbnede næste morgen lukkede stripbaren. Det var noget hun havde aftalt med sin broder og selvom hun normalt fik lov til alt skulle der dog fedtes alligevel. Dog var det et projekt hun selv skulle stå for men efter hendes mening var det ikke noget problem. Hun havde fået et par medlemmer fra mafiaen til at arbejde som bartendere og nu ledte hun kun efter et par strippere.
Da limousinen stoppede op foran Rådhuspladsen så Rachelle ud af vinduet med et skævt smil der tydeligt viste hvor legesyg hun var efter at komme indenfor. Hun så hen på sin broder da han spurgte om hun var klar og hun nikkede som svar. Da han åbnede døren for hende trådte hun ud og så sig rundt med den højre hånd hvilende på hendes højre hofte. Hun så på bygningen med et overlegent blik og havde den samme tanke som sin bror. Hun vendte sit blik tilbage mod limousinen for at tjekke op på Cryy hvorefter hun vendte sin opmærksomhed mod sin bror. "Fortæl mig lige igen hvorfor vi er her Zebastian?" sagde hun med en drillende undertone. Hun fulgte hver en af hans bevægelser med blikket og klukkede over ham. "Pas nu på broder. Vi er lige ankommet. Jeg vil helst ikke smides væk allerede nu" sagde hun drillende og kunne mærke at hun selv fik lyst til en cigaret. Hun rakte sin venstre hånd ud mod ham som tegn på at hun gerne ville have en cigaret.

Alexsander kiggede ikke engang efter Sedna, han havde travlt med at gøre de sidste ting færdig. Maden skulle jo gøres helt og bordet behøvede han ikke at tænke over. Alexsander havde givet den normale kok der var der til at lave mad til dem fri og havde valgt selv at lave maden der snart blev færdig. Alexsander kunne høre da hun Sedna var færdig med at tage et bad, han kiggede på hende og rystede på hovedet. "Vi har ikke tid til det der, gæsterne er på dørtrinnet." Alexsander halvråbte og glemte stegen i ovnen og gik ud mod Sedna, han drejede af da han fornemmede at der var nogen foran døren og gik hen til den og kiggede ud gennem dørspionen. Hilary, Eragon og..... En baby?! Alexsander blev forvirret men åbnede døren og kiggede på Hilary og Eragon, han var et stort spørgsmålstegn lige nu og vidste ikke helt hvad han kunne sige. "Ehh. Jeg kan se der er noget jeg ikke har fået af vide, men kom ind kom ind" Alexsander kiggede på dem og rykkede sig til side, han kunne se Zebastian og Rachelle som han mente hun hed længere bagude, men dem var der ikke tid til at gå ud. Alexsander gik væk fra dem og tænkte de nok ville forklare ham det. Alexsander håbede det var et barn de havde adopteret, ellers ville han ikke forstå særlig meget. Alexsander åbnede ovnen og hev stegen ud og satte ovenpå ovnen han gik ud i stuen igen og kiggede på Eragon der havde barnet. Alexsanders ansigt så spørgende på dem og egentlig ville han gerne have en forklaring hvilket hans ansigt gav udtryk for. Alexsander var ikke en af dem der ville se dum ud i disse situationer, men han lignede en forvirret gammel mand lige nu hvilket han rent faktisk var. Alexsander ville ikke spørge om de ville forklare men forventede faktisk at de ville gøre det med det samme, men på samme tid vidste han ikke om han ville høre deres forklaring eller om han ville bede dem forklare det en anden dag. Alexsander kiggede på babyen og syntes den havde Hilarys øjne, eller var det Eragons øjne? Alexsander tog sig sammen i hovedet. "Ehh, er det hvad jeg tror det er?" Alexsander kiggede på dem og fattede ikke om det kunne passe hvis de sagde ja. Alexsander kiggede på dem med øjne der sagde han var forvirret og han ville ikke se dum ud, men i dette tilfælde så han og var dum.

Sedna kiggede lidt på sin far og kunne ikke lade være med at smile overlegent når han næsten 'gav op' på at hun skulle skifte igen. Så snart Sedna var ude af hendes fars synsvinkel kunne hun ikke lade være med at lave en 'fist-pump'. Hun vandt for en gangs skyld, om hun skulle skifte om en halv times tid var lige meget. Sedna gik efter sin far hen til døren og ventede på at hendes far skulle træde til siden og åbne døren. Hun så hendes søster og en eller anden stod i døren med en baby. En baby? Nå hendes søster var måske blevet gift fuld og fået et barn? Eller nej, det virkede ikke som hende. Sedna kiggede forbi hendes søster og så to personer hun slet ikke kendte til. Ingen andre... Kom Dominique ikke alligevel? Måske, måske ikke. Hun vidste at han havde sine op og ned ture og ville måske ikke have fået hendes pludselige invitation. Hun håbede så meget på den var modtaget og at han ville komme.
Hun kiggede lidt på dem der kom, som hun ikke kendte. ”Far” hviskede hun lidt til sin far ”Hvem er de?” spurgte hun og kiggede nærmere på dem. Særligt fyren faldt hende i øjnene. Mørkt pjusket hår og lettere lyst klædt på og på afstand så det ud som om an så virkelig godt ud. Pigen der i mod som stod ved siden af, lignede en der kunne være hans ledsager og hun mistede straks hendes små planer, som hun havde fået i hovedet. Drengen så nemlig ud til ikke at være den sødeste sukkerknald i sukkerskålen. Pigen var klædt i en ret kort kjole men dækkede sine arme. Og hvad så, det var noget Sedna også kunne finde på at gå rundt i, hvis det ikke var fordi hendes far opdagede hende inden hun nåede ud af døren. Hendes far fjernede sig og gik med hendes søster og hendes søsters ledsager. Sedna holdt døren for de to næste. Det kunne jo være at de ikke var i et forhold – så ville Sednas planer muligvis stadig kunne virke! Hun smilede stort af glæde over det muligvis kunne lade sig gøre. Hendes planer gik næsten altid ud på at hun skulle vise at hun var en stor pige som sagtens kunne passe sig selv. Det mindede hende om Dominique. Han klarede sig selv, måske ikke på den bedste måde, men han klarede sig.

O(er skrevet via mobilen)
Hilary var blevet en smule nervøs. Hun ville helst leve op til farens krav, og gøre sin afdøde mor stolt. Hun kiggede lidt på den søde guldklump hun bar, hun smilede op til Eragon og havde rakt ham barnet da faren åbnd døren. Hilary så fars overraskede udtryk og bed sig nervøst i læbeen. Hun. Gik ind og tog Eragin i hånden og trak ham med ind. Hun så kort på sin lille søster og minede et hej.
"Sedna det er Eragon, og det er så min søster Eragon" sagde hun og strammede om hans hånd. Da faren snakkede kiggede Hilary på ham. "Det er dit barnbarn?" sagde hun uroligt og så nervøst på sin far. Hun kunne ikke fortælle hvordan det var sket. Hhan vil jo flå hovedet af hende. Hilary pustede lettede ud og så sig om. To andre, ikke nogen fra familie, så meget vidste hun da.
Hilary gik ind i stuen, hev Eragon med sig og sin far. "Han er knap en måned far, og han er fødtt uden for ægteskabet, sådan set uden for et forhold?" sagde hun nervøst og så sig om. Var hun overhovedet i forhold med ham? De kyssede og sov saammen, men stadig, de havde snakket omm det sådan.
"Og kommer min bror?" sagde hun endnu mere uroligt. Hun så sine søskende somm håbeløst og udskud, hun forstod ikke de ikke magtede fars krav om dygtighed og at være et forbilled. Det var normalt for hende. Men nok fordi hun lavde lært det af moren dengang.

Eragon kiggede på Hilary med et roligt blik og nussede hendes hånd med sin, han tog Oliver over i sin arm og satte ham der. Eragon kiggede på Alexsander og kiggede så på Sedna. "Godaften Sedna." Eragon kiggede så igen på Hilary. Eragon lod hende trække sig efter sig og gik med så hun ikke skulle trække for meget. Eragon lavede et venskabeligt nik til Alexsander. Eragon nussede Hilary på hånden med et blidt tryk for at berolige hende.
Eragon kiggede på Alexsander da der blev sagt det var hans barnebarn for at se hvordan han ville reagere på det. Eragon kiggede mod Sedna. "Og det er din nevø, Sedna" Eragon kiggede igen på Hilary og sende hende et smil for at berolige hende, han kiggede rundt omkring sig og fandt lejligheden stor, han kiggede ned på Oliver som kiggede mod Alexsander og Eragon kiggede så på Hilary, hans ene finger nussede hende på hånden for at berolige hende. Eragon vidste ikke rigtigt hvad han skulle foretage sig, Eragon slap hendes hånd og lod sin arm køre om så den var på hendes ryg, han aede hende på ryggen og kiggede på hende med et blidt blik. Eragon kiggede på Alexsander for at se hvad han sagde til det der blev sagt, han ville se hvordan Alexsander reagerede og gav Oliver et lille vug på armen så han ikke skulle rode i hans lomme. Eragon smilede til Hilary og kunne både se og mærke på hende at hun var nervøs og han nussede hende på ryggen for at berolige hende, han kiggede på hende og lod sin hånd stå stille for at hun kunne mærke hun ikke behøvede at være nervøs. "Ehhh bror?" Lød det lidt forvirret fra Eragon da han havde glemt hun havde en bror, men han kom hurtigt i tanke om det. "Ligemeget" mimede han og smilede til Hilary, han kunne godt se på hende at hun var nervøs og og trak hende ind til sig så de stod op af hinanden, han kiggede på Alexsander for at se hvordan han reagerede på det og rakte Oliver frem mod ham med et smil. Eragon trak Hilary så meget ind til sig som han turde og kiggede på Alexsander. Eragon sende et kort nik til Alexsander så han kunne læse hans plan for at se hvordan han ville reagere på hans tanke. Eragon smilede til Hilary og han vidste han snart ville tage et stort skridt, hvis man kunne kalde det stort og et skridt.

"Hvorfor vi er her?" Gentog Zebastian lidt mumlende og tog et sug af cigaretten. Han vidste egentlig ikke hvorfor det var Borgmesteren overhovedet havde inviteret ham og hans søster, så det var faktisk et ret godt spørgsmål fra søsteren side af. "Vi fik en invitation, sådan en kan man ikke afslå" svarede han og pustede røgen ud. Zebastian skar en mindre grimasse da Rachelle sagde hun ikke ville smides ud af bygningen allerede nu pga. ham. Det lød i hvert fald ikke som hans søster, hvis hun havde ment det. "Har du ikke selv?" Spurgte Zebastian en smule irriteret da Rachelle rakte hånden frem for, at sige hun gerne ville have en cigaret. Noget hans simplethen ikke ville dele med andre frivilligt var altså hans cigaretter. Tænk hvis han lige pludselig løb tør for dem. Så ville han ligeså langsomt rådne op inden i, det var han i hvert fald selv ret overbevist om. Zebastian sukkede kort og rullede med øjnene. Han havde mere eller mindre en svaghed overfor hans lillesøster. Han stak hånden i lommen og fandt en cigaret og hans sølvlighter frem til Rachelle som han lagde i hendes fremstrakte hånd. Så havde hun bare ikke, at tabe de to ting på jorden.
Zebastian så på hans ur og tog et sug af cigaretten inden han så op mod Rådhuset og trådte ind gennem porten. Inden han trådte ind gennem porten så han sig en smule nervøst om, fordi han den seneste tidsrum havde følt sig en smule forfulgt. Zebastian kunne allerede skimte lidt længere fremme to ... tre? Skikkelser som lige var trådt ind gennem døren til Borgmesterens penthouse. Den ene af de to store skikkelser lignede en eller anden han havde set før, den anden ukendt og den tredje som en baby eller noget. Selvfølgelig nåede han lige, at skimte Borgmesterens skikkelse der for et kort øjeblik havde været i døråbningen. Men der stod også en fjerde skikkelse i døren.
Zebastian lagde hans hånd bag om ryggen på Rachelle og nikkede kort til pigen i døren inden de trådte ind. Han mindedes ikke at have set den pige før. "Godaften" sagde han og så på den mærkværdige seance der var igang i entraen. Zebastian så på Rachelle med en lettere rynket pande. "Måske skulle vi ikke være kommet" hviskede han til Rachelle og tog et sug af cigaretten imens han så med et forvirret blik på Borgmesteren og de to vokse, samt den lille baby der blev holdt frem. Det lignede de havde gang i noget familie hurlumhej.