Vandet er gået !! - Eragon

Tidligt fredag morgen i Maj måned, var den unge rektor af SCIS skolen i færd med at vente på der var en uge til hun skulle føde. Hilary var flyttede ind til Eragon, sådan da. Hun sov hos ham og alt det, og ventede sammen med ham.
Hun havde glædet sig længe til denne måned. For så var deres barn tættere på at blive født. Tiden var fløjet af sted, eller sådan følte hun det da. Hun lå og sov i hans seng, hun lå halvt på siden, hun troede Eragon var bag sig, men nej. Ikke denne morgen, selvom det virkede som nat! Hun gned sig svag i øjne, hun så sig om, ingen Eragon. Hun satte sig op. Hvorfor var hun vågnet nu. Det var da usædvanligt. Hun havde et sort top på, som var til gravide og trak nogle sorte jogging bukser på, og tog en grå cardigan på. Hilary tog en børste og kørte den gennem håret kort og hurtigt. Roligt rejste hun sig op, og gik ud på badeværelset. Hun så sig selv i spejlet og kørte hånden hen over huden over øjne. Det kunne være en idé med et bad, og ikke alligevel. Det var lige lovligt overdrevet nu om morgen.

Hilary gik ud fra badeværelset og gik roligt rundt i hans hus. Hun kiggede sig om og fandt nogle spændende ting ind i mellem. Hun vidste han havde nogle rum hun ikke måtte se, og hun åbnede kun de døre hun måtte åbne. Men der var en dør der stod på klem. En af dem hun ikke måtte se ind i. Hun kiggede lidt overvejende der hen, og gik roligt der hen, og tænkte over det endnu en gang, inden hun åbnede døren. Hun tog på håndstaget og skubbede døren til siden. Våben, og atter våben. Hun havde ikke set så mange våben før! Hun fik et helt chok, som gik lige i maven, og sparkede gang i noget i hende, uden hun vidste det. Hun tog nogle skidt ind i rummet og tændte lyset. "wauw.." sagde hun lavt, overrasket og forarget.
Hun mærkede noget i sig, noget løb ned af hende. Vandet, føde vandet. Det var en underlig men alligevel rar og stressende følelse! "ERAGON!?" skreg hun en smule i panik. Hun tog fat i en kant, måske på en reol eller et bord, lige meget, hun bukkede sig forøver og pushede og stønnede lidt. Hun ville ikke stå op at føde, men hvad skulle hun gøre?! Hun holdte sig roligt og lidt bekymret på maven med den anden hånd.
Hilary fik en et bekymret ansigt udtryk, og meget mere. Hun kneb øjne sammen og prøvede at lade vær med at presse men alligevel med et lille pres. Det ville være for sent at stoppe det, ellers ville barnet bare dø.

Eragon lå med en rolig hånd på Hilarys mave, han var vågen, men hans øjne var lukkede, han slappede af i kroppen og kunne mærke Hilarys mave, han havde ligget sådan i en halv times tid og ville ikke stå op. Eragons hånd fulgte hendes form nede på maven og lod den ligge stille, hans krop var helt afslappet af at kunne mærke hun var i nærheden samt sit ufødte barn. Eragon kunne mærke da hun satte sig ned, hans hånd fulgte med da hendes krop rettede sig op og side. Eragon blev liggende da hun sad op og rejste sig, han lod sit ene øje åbne sig og lod hende lede rundt i huset som hun ville i dag. Eragon vidste der ikke var nogen fare for at hun fandt ud af hvad han arbejde med og han vidste hun ikke ville gå, ikke når de var sådan. Eragon fulgte Hilary med øjnene da hun gik ud og han kunne følge nogle af de bevægelser hun gik. Eragon smilede blidt for sig selv og fulgte hendes bevægelser. Eragon havde dagen før lagt sig til at sove i sine bukser da han havde været for træt til at tage dem af, han smilede blidt for sig selv ved at tænke der var en uge til hun skulle føde så vidt han vidste. Eragon rullede sig selv over og lagde sig i midten af sengen og forventede at hun ville komme og lægge sig til at sove igen med ryggen mod ham mens han nussede hendes kind.
Eragons tanker blev ikke som han gerne ville have, hans øjne åbnede sig med det samme da hun skreg hans navn, han rullede ud af sengen og lande forskrækket på gulvet og kom op og stå, han tog nogle skridt og røg så frem igen og lande på maven. Eragon var hurtigt oppe igen, han løb så hurtigt han kunne ind til hende og kiggede under hende hvor han kunne se gulvet så småt var vådt, han kiggede på hende og kunne regne ud at tiden var kommet før, men man kunne heller ikke altid stole på det når det var første fødsel. Eragon gik ned i knæ og lagde sit hoved under hendes arm. ”Kom, du skal ind og ligge ned, eller vil du hellere på badeværelset?” Eragon kiggede på hende og vidste godt hvordan man håndterede disse situationer. Eragon havde lært en del ting dengang han var i millitæret men det var mange år siden. Eragon kunne huske tingene som havde han lige haft lektionerne. Eragon kiggede på hende og lagde den ene hånd under hendes mave for at give maven støtte til hvis hun bukkede sig for meget frem. Eragon kiggede på Hilary med et roligt blik og ventede på hvor hun sagde hun ville føde, der var for langt til de kunne nå til hospitalet i denne fart. Eragon fattede ikke hvorfor Hospitalet skulle ligge udenfor byen, når den ikke var brugelig så langt væk.

Hilary havde ikke set Eragon var bag sig, hun må have været for træt til at se det, samt med hans hånd var på hendes mave. Hun var også pænt træt. Hun havde begivet sig ind i et hans hemmeligrum, og mærkede vandet var gået på hende. Hun hørte godt at han faldt ned fra sengen da hun havde skreget hans navn, og at han nok også faldt endnu en gang? Hilary stod og prøvede at læne sig ret op, men det var ikke lige til, det tog en smule kræfter at så op. Da han kom, kiggede hun lidt vredt på ham og lige bede lige så. Da han tog hovedet under hendes arm, kiggede hun på ham. ”Vil du hjælpe eller bede mig om at selv gå?” spurgte hun så og så lidt dumt på ham. At gå kunne trykke på barnet og fremskønne processen. Hun pushede lidt og kneb øjne sammen.
”Hvad er det her overhovedet?” spurgte hun og så lidt forvirret på ham. Hvis hun ikke havde set det, var det nok ikke gået så vidt at hun var midt i at føde sit første barn! Hilary var tillige med nødt til at få bukserne af, faktisk også hendes trusser skulle af.. Hun så lidt rundt og så derefter hen på Eragon ”Jeg må af med bukserne” sagde hun så og prøvede at gå uden at gøre for stor skade, ved ikke at tage små eller store skidt, men der i mellem. Hendes forælder havde altid sagt at det var bedst ikke at gå eller bevæge sig sådan når vandet var gået, men nu var hun mere eller mindre nødt til det! Hun ville faktisk bare ind i hans seng, og græde over det faktisk gjorde ondt og putte sig ind til ham, men Hilary havde vel selv bedt om det? Det var jo lidt hendes egen skyld, hun kunne bare have fået barnet af vejen for længest. Men det var som at dræbe et menneske i hendes øjne.
Hilary fik lige kiggede op, og så noget af en mord våben. Hun fik et helt chok så det pressede ud på barnet. Det kunne mærkes! Hun tog den ene hånd til munden og genkendte våbens kugler. Hun vidste lidt om våben og derfor vidste hvad der var i militærets våben. Hun så på Eragon og vidste ikke hvad hun skulle lige. Var det ham der havde slået det våben fra millitæret og beskudt Carone på skolen, samt ramte hende?

Eragon kiggede på hende og følte sig lidt dum af det han havde sagt, han lod sin hånd på hendes mave gå ned til bag hendes ben og løftede hende op. Eragon kiggede på hende og holde hende i sine arme, hans ene arm var på hendes ryg hvor han havde rykket den ned og den anden var under hendes ben for at han bedre kunne bære hende. Eragon kiggede på hende og bar hende ud af rummet, han ville ikke kommentere det da det ikke just havde nogen betydning. Eragon bar hende gennem stuen hvor han bremsede kort for at kunne få et bedre tag for ikke at tabe hende. Eragon bar hende videre ind i soveværelset hvor han lagde hende på sengen. Eragon kiggede på hende.
”Jeg skulle bære dig, jeg tænkte mig ikke lige om” Eragon kiggede på hende med et roligt blik og prøvede at regne ud hvad hun havde i tankerne.
Eragon kiggede på hende og besvarede ikke spørgsmålet, der var ikke tid til han skulle stå og forklare at han samlede på våben. Eragon kiggede på hende med hun lå i sengen og han kiggede på hende da hun sagde hun skulle have bukserne af. Eragon rystede på hovedet og tænkte på hvorfor de ikke havde taget højde for at hun kunne føde før tid. Eragon knappede hendes bukser op og lynede lynlåsen ned og trak bukserne af hende, han skubbede hende op så hun lå på midten af sengen, han rejste sig op og gik med hurtige skridt over på den anden side og tog sin pude. Eragon løftede hendes hoved op og kiggede på hende inden han lagde puden under hendes hoved og lagde hendes hoved ned på puden igen. Eragon satte sig ved siden af hende og aede hende på maven for at hun skulle blive beroliget. Eragon vidste godt hvad han skulle men eftersom han var alene var det lidt svært at udfylde alle posterne på samme tid. Eragon rejste sig op og gik ned og trak trusserne af hende så der var åbent for at babyen kunne blive født, han kiggede på hende.
”Bliv liggende og pres langsomt indtil jeg kommer igen” Eragon rejste sig op og løb ud på badeværelset for at hente et håndklæde, han løb tilbage og kiggede på hende og satte sig nede mellem hendes ben med håndklædet klar til at tage imod barnet.

Hilary smilede en smule og pustede igen, det var ikke lige til, hun prøvede at holde sig oprejst, men det var en smule svært for hende. Da han hjalp hende, var det lettere for hende at holde sig oppe, og det gjorde det nemmer for hende at puste uden at ømme sig. Hilary så da han bar hende gennem rummende, kæft en stærk mand, hun vejede ve, også kun 63 kg med den lille i maven, han havde fået mere vægt på hende siden sidst, men kun fire kilo ekstra. Hun så hvor han gik, og hun holdte om hans nakke for at hjælpe lidt. ”Det er okay søde,” sagde hun og smilede tilgivende til ham.
Hilary blev lagt på sengen, og hun fik sine bukser af, og med lidt besvær, sine trusser af, ellers vil barnet ikke komme ud foreløbigt. Hun havde benene spredt og bukket op, hun så på ham da han lagde puden under hendes hoved. Hun lagde hænderne med langs siden af sengen, og holdte fast det det, og pressede. Hun pustede og stønnede af smerte!
Hun blev ikke spor beroliget af hans ’nussen’ på maven, hun lå blot der og pressede barnet ud af sig og kiggede efter Eragon da han trak hendes trusser det sidste styk af hende, hun så efter ham da han lige løb og kom igen, med et håndklæde og satte sig klar mellem hendes ben. Hun pressede og pressede. Det var så hårdt at hun faktisk svedt rigtig meget! Hendes hånd blev helt vådt, og efter nogle minutter var barnet ved at være et stykke ude, hun blev mere træt og pressede, han måtte hjælpe hende lidt mere efter hånden, da det blev sværere og sværere.

Eragon smilede til hende med et blidt smil. Eragon kiggede på hende og tænkte egentlig over hvad der skete, hun var i gang med at føde, hun var i gang med at føde hans barn, hans og hendes barn. Eragon kiggede på hende med et roligt blik. ”Jeg ved det er okay, men træk vejret i rolige træk, du skal spare på energien” Eragon kiggede på hende og snakkede med en blid stemme, en faderlig stemme. Eragon snakkede kun med den stemme lige nu fordi han vidste han var ved at blive det.
Eragon kiggede på hende og lagde håndklædet, han tog fat som han havde lært man skulle og trak meget langsomt og blidt. ”Roligt åndedræt, du er der næsten. Han er næsten ude” Eragon smilede til hende og lod barnet komme ud på håndklædet. Eragon slap da han ikke måtte gøre mere. ”Et sidste pres, så er han ude søde! Kom så, jeg ved du kan” Eragon smilede blidt til hende, han ville have givet hende et kys, men kunne ikke lige nu. Eragon kiggede på hende med et blidt udtryk for at vise hun godt kunne. Eragon vidste hun godt kunne og han ville støtte hende hele vejen igennem. Eragon havde ikke tænkt sig at efterlade hende, han ville hjælpe hende da de nu egentlig havde fået gjort så de var i familie. Eragon smilede til hende med et kærligt smil og pressede hendes ben mere fra hinanden og kiggede på hende. Et lille pres og barnet ville være ude. Eragon tog under håndklædet og var klar til at tage imod den nyfødte baby. Eragon smilede til hende for at vise hende han var der for hende lige meget hvad der skete. Eragon smilede blidt til hende og ville gerne kunne gøre mere, men der var ingenting han kunne gøre.

Hilary så på Eragon og lyttede til hvad han sagde, hun pustede ud, og så lidt irriterede på ham, spare på energien, han kunne da prøve at pressede noget ud fra maven, gemmen skeden! Hun pressede en smule og kneb øjne sammen, og gav lyd fra sig, hun lagde hovedet tilbage og pressede fra sig og gjorde alt hvad hun kunne, det var forfærderligt!
Hun prøvede at rette sig lidt på med ryggen og presse på den måde, og det hjalp lidt, barnet kom længere ud og hun pressede endnu en gang, hun hørte hvad han sagde og der sagde hun "Få den ud af mig!" skreg hun og pressede med al kræft hun kunne. Først nu opdagede hun han sagde han, hun kiggede på ham, og pressede igen og igen.
Da han sagde et sidste pres, pressede hun alt hvad hun kunne og så kunne hun hører han var ude, hun lagde sig tilbage og pustede og stønnede efter vejret.. "Husk navlestrengen skal klippes over.." sagde hun og prøvede at falde til ro. Det var en lettelse at få ham ud. Hun så hen på Eragon med et lille smil og et forelsket og moderligt blik. Dette var noget af det bedste der kunne ske!