Domiiiiique! //Dominique//

S: Lejlighed.
O: Lejlighedens ting..?
V: Formiddag
T: 11:30

Matts øjne åbnede sig langsomt da han vågnede. Med lidt besvær fik han sat sig op i sin seng, mens han gned sine øjne lidt og støttede sig op til væggen. Endnu en morgen. Matt's øjne kiggede sig lidt søvnigt rundt i værelset. Matts seng var ret stor i forhold til det kun var til lille Matt. Men det var også for at Matt ikke lige pludselig skulle trille ned på gulvet i søvne, og når Dominiques søster kom, så sov Dominique og Matt i samme seng. Matt kiggede til siden, for en gangs skyld var Dominique ikke i hans seng. Ellers var Domnique bare dækket til med en masse lagner. Matt ville ikke finde ud af det. Dominique skulle bare sove, hvis han var der. Matt tog om sine ben og styrede dem ned over senge kanten. Hans blege arm strakte sig frem mod hans kørestol, og fik den tættere på ham, så han nemmere kunne løfte sig over i den. Langsomt og med lidt besvær fik han sat sig over i stolen og rullede sig stille hen til sit skab og trak en skuffe ud hvor han fandt en sort t-shirt frem og hev den over hovedet. Bukser... Det måtte han vente med, det var virkelig besværligt at tage dem på uden Dominiques hjælp. Han lukkede skuffen i og hev en lille skuffe ud hvor der var en masse klæder. Han tog et mørkebrunt halstørklæde op og bandt det om halsen.
Han tog en dyb indånding og rullede så ud i køkkenet, som egenligt også var deres stue. Matt fik rullet sig hen til deres køleskab og tog en mælk ud og lagde den på sit skød, hvor efter han så rullede hen til et lille skab hvor han rakte ud efter et glas. Han plejede ikke at kunne nå det, men det kunne jo være at han kunne få et glas, bare i dag? Matt strakte armen og løftede sig en smule med den anden arm, uden at mælken ville falde ned på gulvet. Han kunne mærke et glas og smilede triumferende over at han muligvis kunne få sig et glas, i stedet for at skulle drikke af et krus. Men så snart han rørte det, gled det bare væk fra hans fingre. Matts så glade ansigt blev et kort øjeblik irriteret før han åbnede sine øjne stort i chok, da hans køresol gled væk under ham. Da kørestolen pludselig lå oven på ham fik han givet et lille forskrækket piv. Mælken som havde været på hans skød lå ved hans ben. Ingen overraskelse at mælken var spildt lidt ud over gulvet.
Matt rakte ud efter sin kørestol for at få den til at komme væk fra hans ryg, men det gik ikke helt som planlagt. Hans fingerspidser rørte kun stolens armlæn før at hans hånd daskede ned på gulvet.
”Dominique..!” Matt håbede virkelig at Dominique var hjemme, et eller andet sted i lejligheden. Om han lå i Matts seng eller om han var på toilettet, eller at Matt usandsynligvis havde overset ham et eller andet sted, var lige meget. Bare Matt kunne komme op igen, så ville det være godt. Mat tog så godt som muligt armene op under sig, som skulle han til at lave armbøjninger. Men det hjalp ikke så meget, da kørestolens ryglæn holdt ham nede i nakken.
”Dommy!” kaldte han igen lettere fortabt og med en stemme som svang lidt.

Dominique pustede lettet ud da han havde fået fixet sig et lille mirakel. Han holdte altid 'den slags' ude på toilettet, for at Matt ikke skulle blive generet af det. Han mødte sine egne grå øjne i spejlet. Fire lyse striber løb fra hans tinding og hele vejen ned til hans kæbe. Han var den dag i dag lykkelig over at han ikke havde mistet sit syn, det var et mirakel. Hans blik gled så op til hans lettere bølgede, sorte hår, renderne under hans øjne, ned til hans bare brystkasse og endte på de lilla boxershorts som var alt han havde på. Nu ventede han bare på at det virkede. Han lænede sig ind over vasken og brummede for at hører et eller andet, som han var sikker på var rigtigt, mens virkningerne tog ind. Hans ben føltes bløde og gummiagtige, og hans syn begyndte at være lidt sløret i kanterne. Et smil begyndte at vokse på hans læber og han begyndte at grine over intet specielt. Det gjorde ham altid lidt overglad når virkningerne tog til og stemmerne omkring ham blev dæmpede.
Han hørte så en lyd, hans navn. Var det rigtigt eller..? Der var det igen! Han vendte sig og låste døren til badeværelset op. Han så rundt og fik øje på Matt. Det så næsten komisk ud hvordan han var mast under den, men bekymring for sin ven kom først. Han skyndte sig over til sin ven, men ikke uden at være ved at falde et par gange, både over pizzabakker, kegler og horn, men også sine egne fødder. Han grinede lidt af sig selv, før han løftede kørestolen fra sin vens skuldre og satte den ned, inden han løftede Matt op og satte ham i den.
”G'morgen bro” sagde han med et derpy grin. Han så rundt på gulvet og fik øje på mælken. Tja, så gav det da mening hvad hans ven ville. Dominique tog mælken op og satte den på køkkenbordet, inden han tog et glas fra skabet og satte det på bordet. Derefter trådte han til side for at lade Matt klare resten. Fyren vidste jo godt at han var handicappet, han behøvede ikke at få det smidt i hovedet hele tiden. Derfor lod Dominique ham gøre små ting selv. Som at hælde mælk op til sig selv, hente en faygo i køleskabet og hente pizza når pizzabudet var kommet. Små ting så han ikke følte at han var en byrde.
Dominique åbnede også køleskabet for at se om der var noget værd at spise. Faygo, pizza, syltetøj, jordnødssmør... Hm... Han kiggede derefter i skuffen og så noget toastbrød. Det var heldigvis ikke alt for gammelt, så han tog to stykker og begyndte at smøre sig selv en jordnødssmør- og syltetøjssandwich. Da han var tilfreds med resultatet slikkede han kniven ren – uden at skære sig for en gangs skyld – og greb en tallerken så der ikke kom krummer overalt på hans lænestol. Han satte sig derover og begyndte på sin fjernsynszapning. Det var sjældent der egentlig var noget værd at se, men det var et forsøg værd. Hvis de var heldige kom der et afsnit af Phineas & Ferb de ikke havde set endnu.

Matt kunne se Dominiques fødder og pustede lettet ud. Dominique havde været i nærheden. Sikke en lettelse. Matt kunne dog ikke lade være med at smile lidt da Matt tumlede hen over deres rod. Lyden fra hjulene der ramte gulvet igen gjorde næsten Matt glad, så skulle han bare op i den. Men næsten lige som Matt havde fået tænkt tanken blev han løftet op i Dominiques favn. Matt smilede lidt, Han elskede at være i favnen på Dominique. Han følte sig næsten som en prinsess- nej en prins... En lidt... Svanset prins... En hjælpeløs prins.... Matt var ikke Men inden Matt nåede rigtig at tænke over det var han endt nede i stolen igen.
”Mh-go' morgen,” sagde han og smilede lidt til Dominique. Matt gav et skævt smil fra sig da Dominique fik sat mælken på bordet og fundet et glas frem til ham. Da Matt fik muligheden rullede han hen til glasset og mælken, og hældte op til sig selv. Inden køleskabet lukkede i nåede Matt hurtigt at få sat mælken ind igen. Han rullede så hen efter sit glas og hen til deres lille 'stue' og tog så en slurk af mælken. Det var altid noget at mælk var billigt. De købte ikke så ofte mælk, men når det endelig var nåede den at forsvinde inden den blev for gammel. Matt skulle lige til at sige at Dominiques skulle passe på han ikke skar sig, men det lød som om, at det gik godt, med ikke at skære sig. Så han sagde ikke noget. Som sædvanlig satte Dominique sig over på den modsatte side af Matt og begyndte at zappe forbi kanalerne. Nogle gange nåede Matt ikke at se hvad der overhovedet var op kanalerne, men nogle gange var det også fordi Matt sad og lavede noget andet. Siden Matt var havnet i stolen havde han ikke rigtig kunne gøre så mange ting samtidig.
Da glasset efter få slurke var tømt rullede han hen og satte det forsigtigt ned i vasken og skyllede det kort før han lod det stå i vasken.
Hurtigt fik han rullet sig ind på sit værelse og løftede madressen forsigtigt op og hev en blok med hvidt papir frem og en blyant og et viskelæder som lå sammen med det. Han rullede sig så tilbage til sin plads over for Dominique og sad med blok på skødet og sad rettet op og tegnede. Det var ikke så tit han tegnede på denne. Det var kun når han var sikker på at Dominique ikke lige ville rykke sig hen og se hvad han lavede. Matt var i gang med at tegne sig selv som snakkede til Dominique, som ville ligge i samme seng som ham natten over, fordi han ikke kunne sove uden at kunne holde om en. Ligesom Dominique var. I Matts tegninger og tegneserier havde han næsten altid noget af sig selv med eller nogle stærke følelser han havde. Han smilte lidt da han tegnede Dominiques skuldre. I det billede han var ved at tegne var Dominique på vej under dynen. ”Skal du ud i aften?” spurgte Matt så og havde lidt svært ved at løfte blikket fra tegningen men fik løftet det inden han selv fik færdiggjort sin sætning.
Matt ville gerne vide om han skulle regne med at være klar med en førstehjælpskasse, sove trygt eller være oppe hele natten af bekymring for hvad der var sket med Dominique. Matt kunne for det meste godt klare sig selv, men hvis han havnede i situationer som for lidt siden, så var han på spanden. Dommy var alligevel virkelig vigtig for Matt på mange andre måder. Dominique fik nogle gange Matt til at skifte mening om nogle ting, uden Dominique måske egenligt vidste det.

Dominique fortsatte med at zappe igennem kanalerne indtil han løb tør for programmer. Han slukkede fjernsynet og sad i noget tid bare og tænkte. Derfor hørte han heller ikke først at Matt sagde noget for at komme i kontakt med ham og det kom først igennem efter lidt tid. "I dunno yet. Joker sagde noget om at vi måske skulle spille på en café, men det kom an på om Karbro var frisk efter at have været til en eller anden koncert i langtbortistan med sin kæreste" svarede han og smækkede sine ben over armlænet. Han lænede sig tilbage så hans hoved hang ud over det andet armlæn og hans ene arm dinglede fra stolen. "Du burde vende på hovedet oftere. Det klær dig" spandt han med et drømmende smil.
Uden sin makeup, vidste han godt, at han lignede en eller anden fra en gyserfilm med de næsten-hvide striber over sit ansigt, men Matt virkede aldrig til at have noget imod det. Det var rart ved ham. Lige meget hvad, følte Dominique sig tilpas i hans selskab. Hvis Dominique skulle udnævne nogen til sin bedste ven, var det hans roomie. Karbro var mere en bror, mens Joker var hans... Nej, det ville han ikke tænke over, Joker var alt muligt mærkeligt. Ven, kæreste, bror, søster, kusine, gud, stjerne, makrel, det var kompliceret!
Efter lidt tavshed, fik han skubbede sig selv ud af sin stol, med et tænkende udtryk i øjnene. Det kunne aldrig ende godt. "Hvad siger du til at bage?" spurgte han med et barnligt smil spillende over sine læber. Det var ikke fordi han var dårlig til at bage - absolut ikke. Men han gjorde det bare tit. Hvis der ikke var noget at spise, fjernsynet var kedeligt og der ikke var venner på besøg, var det hvad Dominique gav sig til. Han kunne ikke engang huske hvorfor. Han havde bare altid elsket det. Ikke mere end musik ganske vist, men det lå højt. Lige omkring at jonglere og putte med Matt - som begge lå utroligt højt på listen over hvad han elskede at lave.
Uden at vente på Matts svar, tøffede han over og begyndte at tjekke køleskab og skuffer efter ting der kunne bruges til at bage. De havde stort set ingenting, så det betød indkøbstid! Tanken fik næsten Dominique til at hoppe op og ned af glæde, fordi han elskede at gå ud med Matt. Det var altid så hyggeligt når de to var ude sammen.

//Undskyld hvis det var kort, jeg prøvede! DX//

Matt tegnede nogle streger og hørte at Dominique havde bestemt sig for at slukke tv’et. Matt kiggede op da han svarede. Senere om aftenen ville Matt nok finde ud af om han ville være alene om aftenen eller om han kunne have det sjovt med Dominique. Matt vendte blikket ned mod blokken igen og og tegnede nogle detaljer ved Dominiques hår. Matts tegne evner var i stor stil forbedret siden han var lille. Da han var lille var det tændstiks mænd og cirkler. Nu var det virkelig detaljeret. Matt kiggede ikke på Dominique, da han satte sig på en ny måde. Kiggede først op da han sagde noget og kunne ikke lade være med at smile stort, både af stillingen og den sjove stemme, man altid fik når man vendte på hovedet. Der ud over kunne Matt ikke undgå at få lidt rødmen hen over kinderne. Selvom Dominique ofte kom med alle mulige kommentarer, så var Matt alligevel glad for dem. Han blev helt varm inden i. Matt grinede lidt, ”Det klæder også dig at vende på hovedet,” gengældte han og smilede bredere, og fik endnu mere farve i hovedet. Matt blev næsten overrasket da Dommy rejste sig. Han lod som om han ikke skjulte noget ved tegningen, men kiggede blot op for at være sikker på han ikke væltede. Ingen ting skete, og han kiggede ned på tegningen og skulle til at tegne videre, men et spørgsmål blev stillet og Matt smilede forsat. Bage. Matt nikkede og vendte blokken om og lagde den på bordet foran ham. Ved at dreje lidt på hjulene fik han vendt sig mod Dominique og så han var ved at kigge køleskabet igennem. Matt havde allerede kigget i det, og vidste der ikke var noget i det. ”Indkøb?” spurgte Matt med et smil, som fik hans kinder til at ligne æbler. Deres ture var altid hyggelige. Matt skulle selvfølgelig have bukser på før de tog af sted.

Dominique grinede fjoget da Matt sagde at det også klædte ham at vende på hovedet. "Awesome" sagde han, med et stort smil om læberne. Matt gjorde ham altid glad - måske lidt for glad - og det var altid hyggeligt at snakke med ham. Det var blandt andet derfor han havde valgt at flytte sammen med Matt. Og så også lidt fordi han var en af de få, som kunne holde ham i ro når han var ædru. Det var rart at have en til at tage over når man ikke selv kunne. Hvorfor hans roomie kunne gøre ham roligt ved at nusse ham på kinden og tysse på ham, var et mirakel som Dominique valgte ikke at spørge ind til. Det ville tage det seje ud af det.
Efter at have tjekket køleskabet, samt alle skabe og skuffer for noget, som kunne bruges til at bage og måtte så indse at de ikke rigtigt havde andet end mælk - og det var ikke engang nok mælk. Derfor nikkede han, da Matt spurgte om det skulle på indkøb, med et stort smill. "Hell yeah motherfucker!" sagde han og gik over til Matt. De skulle begge have noget tøj på først, så det var første punkt på dagsordenen. Han gik bag kørestolen og begyndte at skubbe den mod Matt's værelse hvor deres fælles tøjskab var.
Han stoppede da de var derinde og lod Matt selv finde sit tøj frem. Matt's tøj lå naturligvis nederst, mens Dominiques var øverst og... ja... hvor det nu landede. Selv hvis det lå på Matt's hylder, var det tydeligt at det var Dominiques alligevel. Både på størelsen, men også stilen. På den måde lignede de overhovedet ikke hinanden. Han greb hurtigt en tilfældig band t-shirt, nogle sorte hængerøvsbukser og en sort hoodie med lilla detaljer på. Han fik hurtigt tøjet over sine lange, tynde kropsdele og ventede nu bare på at Matt var klar til at få bukser på. I starten havde det været lidt akavet - mere for Matt end Dominique, da Dominique var for høj til at se hvor pinligt det egentlig var - men de var kommet godt ind i de forskellige vaner og havde lært at leve med hinandens forskelligheder. True miracles right there.

Dominique lod blot et smil vokse på sine læber da det var tid til at han skulle hjælpe sin roomie. Det var selvisk og på en måde også ondt, men han var lidt glad for at de var endt op sammen på den her måde. Det var rart at der var en, som havde brug for ham igen. Efter han var gået helt ned, havde Sedna ikke søgt hans hjælp lige så meget, og han havde følt sig ligegyldig. Men nu, hvor Matt havde brug for ham selv til mindre dagligdagsting, var det som om at han havde en grund til at blive. Matt blev ikke skuffet over ham når han kom forslået hjem med et forstuvet håndled, eller når han drak sig fuld. Han bad ham ikke om at skride når han vågnede op efter et mareridt og søgte trøst. Når han var vred, så Matt aldrig bange ud, men snakkede roligt til ham, og vidste præcist hvor han skulle trykke så Dominique ville falde ned igen. Det var nok det mest selviske han nogensinde havde følt, men han var okay med det. Så længe Matt ikke forlod ham.
Han placerede sin ene arm omkring Matt's lænd og løftede ham nok til at kunne hive hans bukser helt op. Måske hvilede hans hånd lidt for længe på Matt's røv, og han placerede måske kortvarigt sine læber imod sin roomie's kind, mens hans hånd søgte efter lynlåsen på bukserne og knappede knappen. De var helt sikkert over venne-territoriet, men de var ikke kærester overhovedet. Dominique ville ikke risikere at miste Matt på grund af kærlighed, selvom han ikke altid udtrykkede det. Detaljer! Han kom op og stå rank igen, inden han gik ud på badeværelset for at lave sin sædvanlige ansigtsmaling/makeup-rutine.