Summer and sun - Hilary

Dag: Lørdag.
Tid: 12:30
Vejr: skyfrit. Varmt vejr. let blæst, ikke kraftigt men en anelse.
Årstid: Sommer.
Tøj: [img]http://data.whicdn.com/images/54665016/tumblr_mjcczqkuLr1s52yt3o1_250_large.jpg[/img] + badebukser inden under.


Det varme vejr havde lokket mange ud på stranden, mange og mange. Eragon havde forventet der ville være flere personer på stranden på denne varme da. Vejret var perfekt til at tage på stranden. Eragon der var femogtyve år syntes i hvert fald vejret var perfekt i Sterlin City, men det var ikke hans valg hvad andre syntes. Eragon stod på det bløde sand og kiggede ud over havet mod Sterlin Øen. Tankerne om at tage en ferie fra hans 'arbejde' havde op til flere gange faldet ham ind, men han havde aldrig valgt at gøre det. Eragon fulgte vandets små bølger som ramte op på sandet nogle centimeter fra hans fødder. Sommer og sol? Lige en ting der var blandet med ham, specielt hvis han tilføjede det tredje S. Strand nemlig. Eragon strækkede kort sin krop ud og lod de afslappende lyde der var omkring ham trænge ind og lade det afslappe ham. At være afslappet var noget han med glæde ville have, for hvem elskede ikke at slappe af? Specielt når det var i dette slags vejr og det.

//. Undskyld starten blev så kort, min krea er ikke hvad den burde være, den måtte gerne være større lige nu owo .//

Tøj : + solbriller()

Larm og skrigerig kom fra stranden, man kunne høre der var lidt flere end mange, og dog ikke alligevel så mange som man gik og troede. En, ikke særlig høj, person kom gående med en tynd, en slags strik trøje på ,m der havde en stod rund hals, flagermusseærmer og gik ned tiul låene. Under den, havde hun en sort bikini unden under. Hun var lærind, og af en alder af fireogtyve var hun godt tilfreds med at have sådan et job. Hendes hår var sat op i en løs knold, og nogle små totter strak ude ved pande, de fe hår der ikke var lange nok. Hun havde bare fødder og blikket var sat op, hendes solbriller.
Hendes navn var Hilary, på skolen gik hun helst under navnet miss. Smith, ellers var der gerne øretæver, ja, hun slog gerne eleverne hvis de ikke rettede sig efter hendes ordre.
Hilary gik lidt i sin ejen verden, om hendes ene håndled var der mange armbånd, sorte og hvide. Hun gik ved vandkanten, og i nogle få sekunder, var hun helt væk, og gik en i der stod der. Hun tog sig til hovedet og rettede let på solbrillerne og så op på manden. Hun lagde hovedet en smule på skrå og stod lidt overvejene med munden, hvor der var mulighed for at give et smølfespark på tænderne, men det gjorde voksne mennesker jo ikke, heldigvis! "Undskyld," sagde hun så og lagde armene over kors og så op på ham. Han så ud til at være mellem 23-27 år. Nok midt i mellem.

Eragon kiggede ud over vandet da der var en ung pige der ramte ind i ham, han drejede hovedet og kiggede på hende da hun sagde undskyld, han gav et kort nik fra sig for at vise han havde hørt hende. "Det gør ikke så meget, det var nu mig der stod i vejen." Eragon kiggede på hende med et roligt blik og rækkede en hånd frem hvor håndfladen var op mod himlen for at give en fransk hilsen, selvom han ikke havde tænkt sig at kysse hendes hånd. At hilse folk med en velkomst var ikke noget der faldte Eragon ind medmindre den anden person hilste på Eragon. Eragon gik ikke efter folk der ikke stod på hans liste af folk der skulle dræbes. Eragon gik kun efter dem han blev betalt for medmindre han kunne finde en måde at få dem væk uden at dræbe dem på. De fleste folk så Eragon som en koldblodig morder selvom han faktisk hjalp flere end han dræbte. Eragon arbejdede ikke for nogen speciel person, men tog kun imod arbejde fra dem der havde en grund han fandte god. Had var ikke en grund der fandt ham ind, men hvis personen havde gjort noget der kunne skade byen, ville Eragon overveje at gå efter ham. Eragon gik for det meste efter dem der skadede folk.
"Det egentligt mig der skal sige undskyld, jeg stod i vejen for dig" Eragon sende hende et venligt smil og kiggede roligt på hende og kiggede så igen ud mod havet og smilte kort til hende for at være flink.

Han erkendte at han stod i vejen, hvad var der i gære? De folk Hilary havde mødt, var normalt ikke så venlige, der måtte være noget galt, eller var dete en af de få mennesker der faktisk var venlige? Men hun tog da i mod hans hånd kort efter han rakte den frem. Hun trak den dog også hurtigt tilbage. Hun så sig om, hendes lave højde var ikke rigtig til gravn, de 1.55 hun nu en gang var, gjorde det sværere at se om der var nogen bag de andre mennesker.
Hilary så på ham fyren igen, og nikkede meget tøvende efter hun havde rørt hans hånd. Hun plejede faktisk ikke selv at være så tøvende og venlig, ikke til at starte med, hun lignede en lille sommerfugl, mente nogle, men det første forkerte træk og hun, billedligttalt, bider hovedet af dem, for en kort stund. Hun rettede blikket ned og trak en smule på smilebåndet, hvor efter hun så op på ham, med et skævt smil.
Hun rynkede en smile på panden, da han sagde det var ham der skulle undskylde, hvorfor? Han stod da ikke i vejen, hun gik jo bare i sin ejen verden. "Je.. Nej, det skal du ikke. Det var mig der gik i min ejen verden.. Jeg kunne bare have sikret mig at der ikke var nogen at gå ind," sgde hun og trak en smule på skuldrene. Hilary fandt denne fyr en smule bekendt og dog ikke alligevel. Hvordan kunne han være bekendt, når hun ikke kunne huske eller vidste hans navn, eller anede hvor han kom fra... kom fra! De boede jo ikke alt fra hinanden. Hun tog håndne op til munden for at tænke hurtigt og for en kort stund. "Bor du ikke i La Ville A5?" spurgte hun så. Hun boede jo i A2 i La Ville!

Eragon fulgte Hilarys bevægelser ud af øjenkrogen og drejede hovedet og kiggede på hende med et roligt blik. Hans rolige blik kiggede på hende og og var klar til hvis der skulle ske noget uventet. Han sende hende et roligt smil da han ikke lige frem havde nogen idé om hvad der var at sige før en af dem havde præsenteret sig. Eragon kiggede rundt på stranden da hun tog imod hans hånd og da han kunne se hun kiggede rundt, fik han en idé. "Skal jeg give dig et bedre udsyn?" Eragon snakkede med en rolig stemme mens han kiggede på hende.
Eragon kiggede på Hilary med et roligt blik og holde øje med hendes bevægelser, han drejede sit blik og kiggede ud over stranden og havde en nogenlunde udsigt over dem der var der og kiggede mod det sted han havde lagt sit tæppe og håndklæde ud.
"At gå i sin egen verden er lovligt. Men jeg syntes nu det var mig der stod i vejen. Du kunne jo ikke gøre for at jeg stod her." Eragon kiggede på hende med et roligt blik og rettede sig mod hende og kunne godt se at han var højere end hende en del. Højdre gjorde egentlig ikke noget ved folk da ingen mennesker var ens. Der var mange ting der skulle være forskel på mennesker.
Eragon kiggede på hende da hun vidste hvor han boede, det gjorde ikke noget for ham, men det var ret morsomt at hun kunne hans adresse. "Jo, jeg bor i La Ville A5. Hvordan kunne du vide det?" Eragon kiggede smilende på hende. At kende sine naboer var ikke noget han kunne blære sig med for han kiggede aldrig efter hvem der var hvem da det ikke lige frem var noget værd i det. Eragon mente dog at han havde set hende, men hvor han havde set hende vidste han ikke.

Solens varme stråler gjorde det næsten helt uudeholdeligt at være uden for! Men det skulle jo gøres. Henes blik gik op på ham, da han spurgte om han skulle give et bedre udsyn? Hvad mon han mente, hendes udsyn over stranden ville jo ikke gavne hende alligevel, hun var jo en lille damen, og med mindre han hentød til vandet, var det vel okay? "Um... Ja..Ja?" sagde hun udforstået til svaret. Hilary sukkede svagt og så sig ned mod deres fødder. Hun var godt tilfreds med barefødder, men fåck sandet var varmt!
"Huh?" lød det fra hende, da han sagde at det var lovligt at gå i sin egen verden. Der var noget uforståeligt ved denne mand. Han var ikke som de andre. Men nu boede de jo en by med murdre og politi, samt mafiaer. Hvad var forstående i denne by. "Ja, det har du vel ret i.." sagde hun og nikkede svagt med et lille smil. Hilary bukkede sig ned, da hun så en konkylie, en faktisk rigtig flot. Hun rettede sig op igen, og brøstede sandet af den og så kort på den, før hun så på ham igen. "Fordi jeg bor i A2, jeg har tit set dig, uden rigtig at tænke over det," sagde hun og lagde hovedet på skrå, hun så gennem sine solbriller op ham.
Hun gik lidt ud i vandet og bukkede sig ned, fik vand i kongkylien og tog den op igen. Vandet var klart og smukt. Da hun tog den op, var der endnu vand i den, og hun stod blot der, og så ned på den, hendes hår var i den løse knolg, Hilary overvejede at tage den ud og lave en hestehale i stedet for. Men nu måtte tiden vente og så.

Eragon kiggede på hende med et roligt blik og ventede på at hun ville give et svar fra sig. Eragon vidste godt hvordan han kunne give hende en udsigt. Eragon gik om bar hende da hun sagde ja og tog fat i hendes sider og løftede hende op og satte hende på sine skuldre og vidste hun ville have en udsigt da hendes hoved var over en to meter oppe i luften. Eragon drejede hende rundt og stoppede så hun havde udsigt om det ståre område af plads der var ovre ved hans tæppe.
"Kan du se et sted du vil slå dig ned og sidde eller?" Eragon behøvede ikke engang at kæmpe for at holde et grin tilbage da han havde på fornemmelsen at dette var en ting der nok ville være lidt forvirrende. Eragon løftede hende op igen og satte hende ned på jorden så hun ikke behøvede at klage over at han løftede hende op.
Eragon kiggede på hende da hun reagerede på det han sagde med et 'Huh?' og smilede til hende med et roligt solidt blidt smil til hende. Eragon der var en der ud fra folks måde at reagere på, kunne lære den del om dem. Eragon kiggede roligt på hende og syntes lidt at hun var mindre i højde end de fleste han kende. Eragon kiggede på hende med et roligt blik.
"Alle har op til flere gange i livet" Eragon smilede til hende med et roligt blik og holde øje med hendes bevægelser.
"For Resten. Navnet er Sepancher. Eragon Sepancher" Eragon smilede til hende og vidste godt hans hilsen ikke var så formel som han ville have haft den skulle være, men han kunne ikke komme med noget der var bedre lige nu.

Hilary fik et stort chok da hun blev løftet op af ham, hun sadpå hans skyldre og holdte i hans hånd for at sikre sig at han ikke bare slap hende, hun så ud over stranden. Nu kunne hun se alle vejne, hun så et tæppe, helt for sig selv, eller sådan næsten da, hun så ned på ham og smilede svagt. "Ja?" sagde hun og grinede svagt. "Hvis jeg ikke tager helt fejl, så ved dit tæppe?" sagde hun og så op på ham, da han havde sat hende ned. Hun rettede på sine solbriller og så op på ham med et smil. Hun vandt det en smule sjovt at han bare løftede hende op sådan, han måtte være en mand med et arbejde der krævede muskler?
Kongkylien, hun rakte den kort efter til ham, som en tak. Hun så op på ham, og tog hans hånd, lagde den i hans hånd og lukkede hans hånd om den, hvor efter Hilary slap hans hånd og tog sin elestik ud af håret, hendes blondte lyse hår var en smule bøglet men også glat, hun tog hænderne om det, og satte det op i en hestehale, hendes pandehår kom ikke helt med, da det ikke var strukket helt ud.
"Ja, det er rigtigt, men mennesker har ret fordi de ved hvad de gør, hvis ikke, har de ikke ret" sagde hun og så lidt besemt op på ham, som om hun havde ret. Men hvad, det havde hun jo ret. Ellers vil hun ikke sige sådan. Hun hævede det ene brun, så det lige kunne ses på hendes pande da den rynkede lidt, over solbrillerne. "Jeg er Hilary Smith, men eleverne skal kalde mig miss. Smith" sagde hun og smilede henrykt over det. Hun og sine solbriller af og sat den oppe i håret, så hun så op på ham uden dem på nu.

Eragon kiggede på Hilary som han havde sat ned igen og smilede blidt til hende. og kiggede på hende med et vågent blik. Eragon gav et kort grin fra da han kunne regne ud at hun havde fået et chok af det han havde gjort. Eragon var en der trænede dagligt hvis han havde tiden. Han kiggede på hende da hun sagde ja og ventede på om hun ville sige mere eller ej. "Ja, det er mit tæppe, men jeg har intet imod at dele med en der deler visdom ud." Eragon kiggede på hende med et roligt blik og et smil på læben. Eragon havde intet imod lærer selvom han havde gået på Sterlin City International School. Eragon tænkte lidt over hvorfor han ikke bare brugte forkortelsen skolen havde fået, men kunne ikke komme frem til det. Eragon kiggede på kongkylien og kiggede på hende med et kort forvirret udtryk, han vidste ikke om hun ville have ham til at holde den eller om hun ville give ham det. Eragon kiggede på hende da hun lod hans hånd lukke sig om kongkylien og nu fattede han hvad hun ville, hun ville give ham den og han sende hende et taknemligt smil og lagde kongkylien ned i sin lomme. Eragon kiggede på hende da hun tog elastiken ud af hendes hår og lavede håret om til en hestehalen, han kiggede på hende og hvis hun gerne ville have hjælp, kunne han hjælpe hende.
Eragon smilede til hende og lod hende tale ud inden han gav sit svar. "Jep, men det er ikke meningen at man skal gå efter at have ret, det noget tiden og livet viser om du har." Eragon lod sig snakke med en blid stemme mens han kiggede på hende, han sende hende et roligt smil mens han fulgte hendes mindste bevægelser. Eragon lod sine arme og hænder hænge afslappet og fandt det hyggeligt at snakke med Hilary, han kiggede på hende da hun præsenterede sig. "Når, så det er dig der ejer den Ferrari California som jeg så tit ser når jeg er ude og køre." Eragon smilede da han rimelig tit kørte bag hende, han vidste hun boede i 2A jo også og det var der han så tit havde set hendes bil køre ud fra. Eragon sende hende et roligt smil og kiggede på hende.
Eragon fandt Miss. Smith hyggelig at snakke med og kiggede på hende for at sende hende et blidt smil.

Hilary kunne føle han fulgte hendes beværgelse, hver eneste hun tog. Hun vidste ikke om hun skulle blive sur eller være glad for det? Det var sådan lidt, underlig at en gjorde det med hende. Men hun følte sig på en måde beskyttet af det. Som han skulle eller ville stoppe hende i det der kunne ske noget farligt ved hende. Hilary så op på ham og nikkede kort. "Klogt trak Eragon," sagde hun og smilede et kort grin fra sin mund. Hun han nok gået en klasse under ham, hun kunne hvert fald mindes en Eragon Sepancher, en af de fyre hun og hendes veninder nok havde fulgt lidt efter. Det var rimeligt sjovt, at de vidste så lidt om hinanden, men alligevel vidste så meget. Hun så hans behjælpsomme blik, das hun satte sin hestehale, det ville være sjovt hvis han satte hendes hestehale, hvorfor ikke prøve? Hun tog den elastiken ud igen og rakte den til ham "Vil du?" spurgte hun med et drilsk smil på læberne. Normalt var drenge så håbløse til sådan noget, og så var der dem, der var naturtalenter!
Hun så skævt op på ham, da han sagde noget mere. "At have ret, viser du ved hvad du gør, at tror du har ret, og derfor vente på tiden viser om det er eller ikke er, er dumt. Du er nødt til at vide hvad du gør, før du gør det" sagde hun og så hen mod, der omkring, hvor hans tæppe var. Det var en smule hyggeligt at snakke med ham, men ikke helt. Det var sådan lidt en kamp om at have ret, det var sjovt. Hun så lidt overrasket på ham, han vidste hendes bil mærke og det. "Ja?" sagde hun spørgende og så lidt forundret på ham. Det var da pudsit?