En dag, fyld med mirakler - Theodor-Dominic

Plask plask plask. Sådan lød det for Dominique, der sad under et halvtag en sen forårsdag. Han havde et fjoget smil om sine tørre læber, som han så vandet samle sig i pytter, som gradvist voksede og lyste op fra gadelygterne, som jo var tændte nu hvor solen lige var forsvundet bag horisonten. Det var starten af måneden, så selvfølgelig var Dominique høj. Han havde næsten lige smidt kanylen fra sig og sad blot med en smøg i mellem hans læber. Han havde ikke råd til de dyre, så røgen var hæslig, men alt for ikke at være ædru. Når han var høj var alt så meget bedre!
Juggaloen var iført en sort t-shirt, som var mindst tre størrelser for stor, et par sorte bukser med hvide polka-prikker og nogle sorte converse. Hans arme var næsten helt dækket til med armbånd fra diverse sammenkomster, festivaler og hvad han ellers brugte sin tid på. Som sædvanligt var hans ansigt farvet hvidt, med mørk maling om hans øjne og mund.
Han flyttede sin spinkle hånd op og flyttede smøgen fra sin mund for at puste det ud. Lige nu var alting mirakler. Biologi-timerne om hvorfor det regnede var glemt og blev erstattet med hvad Dominique glædeligt ville kalde et mirakel. Hvorfor stoffer gjorde ham glad var også glemt, for det var også bare mirakler. Intet kunne ødelægge hans dag, det var sikkert.

Regnen der silede ned gjorde ikke denne unge mand noget. Han var var ligeglad med om det så var snestrom, hans tøj kunne klare det, sådan da, bare om han kunne var et godt spørgsmål.
Men fyren var ude at løbe, han var i ført militær bukser, sorte sølver og en sort t-shirt der var hans størrelse og en halskæde om sin hals. Hans korte hår var mørkebrunt og ikke sat, det kunnes, men gjorde han næsten aldrig. Hans navn var Theodor-Dominic. Han var mildelse talt helt våd, men som soldat kunne han ikke pive over noget regn. Han løbe gennem gyderne for at lærer dem at kende og sikre sig at der ikke var nogen fra for at begive sig der ind.
Han stoppede op med et, da han så en fyr, en temmelig underlig fyr efter hans mening, en t-shirts der kunne være en fedmands eje og nogle, punker bukser. Theodor-Dominic så på den mærkelig dreng, og gik nogle skidt mod ham, han havde set ham et par gange før, men var blot løbet forbi med alle de andre soldater. At blive set med et udskud som ham kunne normalt koste ham hans militær tjenste, men nu hvor Theodor-Dominic ikke kun var oplært under militæret, men også af en af byens bedste DHP-leder var han også et godt medlem af Det Hemmelige Politi.
"Hej, hvorfor ser du så....glad ud i ansigtet?" spurgte han med en spørgende stemme og stoppede op 3 meter fra fyren. Han havde sådan et underlig udtryk i sine øjne, Theodor-Dominic havde set det før, det var normalt kun dem på stoffer og has og alt den slags der så sådan ud, ellers var man bare meget uheldig efter hans mening.

Dominique lagde først ikke mærke til at nogen havde nærmet sig hans yndlingssted. Først da personen sagde noget, så han op på ham med sine blanke askegrå øjne. Smilet blev stædigt på hans læber og det fjerne udtryk afslørede at han var på stoffer ret hurtigt.
Han lod sine øjne glide over drengens form, stadig med et smil om sine læber. Han var nok det, som i dag ville betragtes som en pæn ung fyr. De pæne blå øjne, det korte brune hår, den solbrune hud og en pæn kropsform. Han så ud også ud til at være på alder med Dominique. Selv igennem hans euforiske tilstand dukkede en bitter tanke op i hans hoved. Det var lige præcist sådan en søn, som borgmesteren hellere ville have haft. Hellere det frem for hvad han havde. En dreng med kedelige grå øjne, halvlangt sort hår som strittede uanset hvad man gjorde, hvis hud var bleg som på et ligs og kroppen som også til tider kunne virke som en død mands.
"Fordi jeg har fået min daglige sprøjte med mirakler~" svarede han, efterfulgt af et fjoget grin. Hans grå øjne mødte igen fyrens blå og smilet om hans læber forblev plantet, som om at intet ville kunne få ham til ikke at smile. Det var også ret svært at gøre ham sur eller ked af det når han var sådan her. Det var derfor han gjorde det. Han hadede sig selv når han ikke var høj.

Theodor-Domonic betragtede den blege fyr. Han så skævt på ham, med en ligeglad smil, hvorfor smilede han sådan, undred Theodor-Dominic en smule, selvom han var helt i gennem våd, tog han hænderne i lommerne. Han så sig om efter hvad fyren kunne finde på. Han vendte blikket på drengen igen, og der slog det ham. Han lignede hans søster, Hilary og Sedna på kæben. Det kunne kun være Borgmesterens søn. Hvad var drengens navn, Theodor-Domonic havde hørt det før og derfor irriterede det ham han ikke kunne huske det.
Han så tænksomt ned på jorden, og da drengen sagde noget, kiggede han lidt morderisk på ham. Hvordan kunne han gøre det mod sig selv. "Overvej hæren, det styrker din karakter" sagde han. Det var hverken ondt ment eller hjælpsomligt. Han gik hen mod drengens udstyr og så på det. Det var det billige af det. Han kendte udemærket godt til det, han havde selv i en ung alder lige røget hash for at virker sej. Men det var tæt på at overtage hans liv og hans små drengestrejer gjorde at han var efterlyst og blev indsendt til hæren for at blive en 'rigtig' mand. Theodor-Dominic havde været i hæren siden han var 14 år og det var så fem år siden han havde lavet al den ballade med sit eget liv.

Dominique brummede bare ligegyldigt som svar. Han havde ikke brug for at styrke sin karakter. Stoffer, alkohol, fester og arbejde var rigeligt for ham. Så længe han ikke skulle gå tilbage til at være ædru. Han havde det fint sådan her. Om hans far eller søskende var skuffede over hans levestil ragede ikke ham. De kunne tage deres meninger om hvad et godt liv var og stikke det op et hvis sted hvor solen aldrig skinnede for hans skyld.
Hans blanke øjne blev stedfast på fyren da han nærmede sig. Han vendte selv sine øjne mod hvad han havde brugt til at blive høj på og så derefter tilbage på fyren. Den mere ubehagelige del af hans eufori var begyndt at tage over, så hans ben føltes bløde og alting virkede udtværet. Han lænede sig op af muren bag sig og hvilede sit hoved op af den.
”Finder du noget spændende?” brummede han hæst. Han havde intet imod gæster, men fyren virkede ikke som om at han brød sig om stoffer. Han flyttede sin smøg tilbage til sine læber og tog et hvæs fra den. Han holdte på røgen i sine lunger, nød nikotinens kraft over ham, inden han pustede den forurenende luft ud imellem sine tørre læber.

Theodor-Dominic betragede den unge mand. Borgmesterens anden fødte søn. Han mindede slet ikke om sin far eller søster. Theodor-Dominic så lidt 'jeg forstår ikke?' agtigt på ham over den brummende lyd. Som om han var fuldstændig ligeglad med sit liv. Han sukkede uroligt stille og ssvagt. Nu måtte nok være nok. Han så sig om. Regnen skylde stadig ned, men han lod det være. Det kunne ikke ændre på noget.
Han stod med Dominique's legetøj, han vidste det var billig men hvilken slags. Hantog den op til næsen og lugtede til det. Føj! Han trak hovedet fra det og strak hånden ud med det, så den stank kunne komme væk. "Hun en beskidt dreng" sagde han og lagde den fra sig. Han havde lyst til at smide den. Men nej, det ville være ondt. Han gik hen mod drengen, tog ham om kæben. Forlænge havde den dreng været i gang! Han tog et snif til hans ånde da han bare åbned hans mund. Han trak sig hurtigt væk! Dagligt var hvert fald noget han gjorde. Det kunne lugtes på ånden. "Har du noget at drikke?" sspurgte Theodor-Dominic i håb om at få den stak ud af hovedet.

Dominique rynkede lidt på næsen da fyren lugtede til hans ting og derefter nærmest skubbede det væk. Hvad var der nu galt med hans ting? Så slemt lugtede det da heller ikke? Hans øjne fulgte bare fyren og han grinede fjoget af det han sagde. "Jeg var i bad i morges" sagde han, mens han nærmede sig og lagde hovedet en anelse på skrå.
Da der blev taget fat i hans kæbe, blev han dog lidt forvirret. Hvad var det han havde gang i?! Han åbnede munden for at spørge hvad han lavede, da drengen hurtigt trak sig tilbage. Han rynkede lidt på panden og tog sin hånd op for at se om hans ånde virkelig var SÅ slem. Personligt syntes han ikke det var slemt. Det lugtede af øl og røg, men det var da også det? Han trak på skuldrene og lænede sig tilbage.
"Jeg har en øl og en faygo" svarede han og tog sin dåseøl og flaske med faygo frem, så han selv kunne vælge. "By the way, hvad hedder du egentlig?" spurgte han så, stadig med et smil om sine læber. Hans smil falmede ikke på noget tidspunkt overhovedet. Han var for høj til ikke at smile. Som sagt, var alting bedre end at være ædru. Folk burde takke ham for at være på stoffer. Hvis han ikke gjorde, ville det formentlig bringe store problemer med sig. Når han var høj kunne han arbejde og fungere mere eller mindre som et normalt menneske. Hvis han ikke var høj? Det havde han slet ikke lyst til at tænke på!

Theodor-Dominic så hvordan Dominique rynkede på næsen. Theodor-Dominic kunne nu godt se det var lidt uhøfligt af ham, og havde næsten lyst til at undskylde, men nej, han ventede lidt. Han lagde legetøjet fra sig og så på drengen. Han lugtede til sin egen ånde. Endnu en gang havde Theodor-Dominic dummede sig. Han sukkede svagt og havde lyst til at undskylde. "Det kan ... ses" sagde han og smilede svagt for at være høflig.
Han så på de to ting drengen viste. Øllen. Helt klart. Han tog imod øllen og åbned den, han tog en slurk af den og så sig om, han gik hen ved siden af drengen for at komme i læ for regnen. Han så på ham. "Jeg er Theodor-Dominic Andrew Matthesen.. Og du er Dominique Smithy, søster til Eragons kæreste" sagde han og drak lidt mere af øllen. Og så sig om. Han gik hen og så ned mod hans sager. Han bukkede sig ned og tog noget i hånden. Det lignede nogle cigeratter. Han tog den med sig op, da han rejste sig op, og så hen mod Dominique. "HVad er det?" spurgte han og læste lidt på den, beskidt. Ja. Hvad kunne han forlange?

//sorry svaret...//

Dominique trak på skuldrene da fyren sagde at det kunne ses at han havde været i bad. Han var lidt forvirret, det måtte han indrømme. Hvad var det egentlig at fyren ville? Han valgte at vente lidt. Men hvis fyren så meget som overvejede at melde ham, så ville han skride hurtigst muligt. Han havde ikke tænkt sig at blive busted a politiet.
Da øllen blev taget, tog han selv sin faygo og åbnede den. Han tog en slurk af det og sukkede tilfredst. Det var helt klart hans yndlings sodavand. Han lænede sig tilbage og lod bare den fremmede komme ind under halvtaget med ham. Han havde ikke noget imod at dele sit læ med folk. Der var trods alt nogen som ikke kunne lide regn.
Dominique blev lidt overrasket af at fyren genkendte ham, sådan halvt. Theodor-Dominic kendte hans navn, men hvem fanden var Eragon? "Hvem af mine søstre har nu fået en... vent, nevermind, det må være Hilary." Sedna havde fortalt ham om det, hvis hun selv havde fået en kæreste, det var da helt sikkert.

//Det er helt okay :3//

Theodor-Dominic så på Dominique. Han kunne anholde ham, men nej. På nogle områder fra drengen nuttet. Den hvide hud og spinle. Som medlem af DHP kunne og måtte han anholde dem dder overtrådte loven. Selvom han aldrig havde forstået det med at anholde stofmisbruger og dranker. Så længe man havde arbejde var det vel godt nok?
Man kunne høre lyden af øl der løb ned ad røret på ham. Han drak lidt mere af øllen og nød den godt. Det var dejlig, Theodor-Dominic nikkede takkende til ham for at måtte komme ind under halvtaget. Han stod med cigeratterne og fandt frem til det var en normal en af slagsen. Han tog en om, og tog den i munden. Han lagde pakken og fandt en lighter i lommen på sig selv, han tændte den og lagde lighteren væk og tog den frie hånd om smøgen om indhalæret lidt og pustede ud efter kort tid. Theodor-Dominis så undrende på Dominique. "Ja, Hilary, hun. Bor hvert fald sammen med min chef Eragon. Men ved også hvem din liillesøster er, skal vide lidt om hvem der er børn af borgmesteren" sagde haan og tog endnu et sug og postede ud. Han tog kort efter en slurk af øllen.

Dominique lod bare fyren rode igennem tingene. Nogle af dem var ikke nødvendigvis hans, da det var et ret normalt sted at blive høj, men når man lagde dem, var det sådan lidt som at dele med andre. Han vidste ikke om der egentlig var nogle normale smøger i bunken, da han ikke rigtigt rodede igennem den slags. Det var da han var 14 år han som sådan rigtigt røg noget. Han holdte sig for det meste til normale cigaretter.
Han skodede sin egen cigaret og stak resten af den i lommen. Når man ikke havde så mange penge, var det om at gemme alt hvad man havde, så der var til senere. Ellers var det svært at have nok til en hel måned. Han rettede sit blik over imod Theodor og lyttede til hvad han sagde. "Jeg tror sgu det er et par år siden jeg blev betragtet som hans barn" svarede han og himlede med øjnene. Han tog endnu en tår af sin Faygo og gled ned og sidde på jorden igen. Hans askegrå øjne gled over hans omgivelser her i mørket. Det var lang tid siden han havde set sin far, for ikke at nævne sin storesøster. Det eneste han vidste var det som Sedna ind i mellem fortalte ham. Han holdte sig som regel ret langt væk fra rådhuset, da han ikke ville risikere at møde sin familie. De ville bare stille spørgsmål og prøve at få ham ud af sit misbrug. Det ville han ikke. Han var glad for sit misbrug. Når han var høj behøvede han ikke at tænke på om hans mor eller far var skuffede over ham. Han kunne lettere arbejde når han var høj, og han mødte mange awesome mennesker til de fester han kom til.

Theodor-Dominic tog et sug, og så på Dominique. Han burde have spurgt inden han bare tog. Men han havde på fornemmelsen at det ikke var sidste gang han så til den spøjse dreng. Han tog som smøgen og tog den ud, drak lidt af sin øl, og så sig om. Det var noget underligt. Sidst han drak øl var... det kunne han ikke mindes? Han drak normalt alt muligt andet. Han så på Dominique, og nikkede forstående. "Han er jo stor.. Der må være visse krav for at kunne leve op til hans liv..." sagde han og kiggede rundt. Han burde få noget tørt på, men han skulle tilbage til de andre på et tidspunkt. Theodor-Dominic kiggede igen på ham. "Du ved godt din søster, Hilary, hun bor ikke ved rådhuset mere, hun er flyttet ind hos Eragon....Ser hende ind i mellem...og noget andet.." sagde han. Han havde tit været hjemme hos Eragon, og når der var de gange hvor han faktisk var alene i huset, gik han og kiggede rundt, og havde opdagede et billed. Et eller andet gammelt billed med borgmesteren og en kvinde og to børn. Det måtte vel kun være Dominique og Hilary. Han så drengen falde til jords, og sidde der.
"Sidder du godt?" spurgte han så og tog et sug og gik hen foran drengen, han satte sig på hug foran ham, han rakte ham smøgen, som at tilbude at dele. Han drak lidt mere af sin øl og smilede høfligt til Dominique. Han viste tænder i sit smil, man kunne tydeligt se hans mellem rum mellem tænderne i over munden.

Dominique gad ærligt talt ikke snakke om sin familie. Han havde ikke rigtigt noget med dem at gøre, så hvorfor skulle han snakke om dem? Han sukkede blot og så ud på nogle vandpytter. Tja, det var da lykkedes fyren at ødelægge hans eufori. "Det var de krav jeg ikke gad" konstaterede han. Han var begyndt at stikke af om aftenen for at tage ud og feste, han pjækkede fra skole og når han endelig var i skole, kom han ofte op at slås med de andre drenge fra klassen. Da han gik ud af skolen, var han stort set aldrig hjemme og i det han blev 18 år flyttede han sammen med en af hans venner.
"Næh, det vidste jeg egentlig ikke. Hun snakker aldrig med mig" svarede han med et skuldertræk. Han havde ikke noget imod deres mangel på kontakt. Hun ville alligevel bare klage over at han ikke gjorde noget bedre med sit liv, frem for at blive bilmekaniker og tage stoffer.
Han nikkede som svar og hans smil var tilbage på hans læber. Han rakte ud for at tage imod tilbudet om smøgen og placerede den mellem sine læber. Han tog et hvæs fra den, før han rakte smøgen tilbage til ham. Han åndede røgen ud og den svøb sig om hans ansigt, hvilket bare gjorde hans smil større.

Theodor-Dominic tog en stor slurk af øllen. Han var glad for denne øl, den var anderledes og god. Han vendte blikket mod drengen. Han gad dem slet ikke, det var da underlig. "Hvorfo.. Ligemeget, nogle gange skal man bare lade tingene ligge, kender det godt.." sagde han og så ud mod regnen.
Theodor-Dominic klørede sig svagt over brynet og tog derefter et sug og mustede ud. Han vendte blikket mod Dominique igen. "Aldrig?" gentog han og smilede svagt. Det var ofte store ord at sige han aldrig snakkede med sin egen storesøster. Men Theodor-Dominic kunne jo ikke vide, han snakkede jo lidt med sin lillebror Charlie. Theodor-Dominic kunne på en måde ikke lide sin lillebror, han fik et normalt navn, han var som den eneste ene for deres mor og faren tilbød ham alt. Men faren, Charles, havde sagt at Theodor-Dominic bare skulle sige til, men da han næsten aldrig så ham, var det svært.. han elskede sin far meget højt.
Da Dominique tog et hvæs, og gav den igen, tog Theodor-Dominic et stort sug, og holdte på det længe, og pustede ud og lavede cirkler. Det havde taget ham meget lang tid at lære det, og det var rigtigt sjovt at gøre, efter hans mening.

Dominique lo lavmeldt da Theodor besluttede sig for at trække sit spørgsmål tilbage. ”Smart træk” sagde han inden han rettede sit blik mod regnen igen. Det var faktisk ret afslappende at snakke med ham. Det var sældent han bare sad ned og snakkede med nogen, overhovedet. Han tog en tår af sin faygo og sukkede tilfredst da han havde slugt det. Den var allerede halvtom.
”Okay, måske ikke aldrig, men jeg har ikke snakket meget med hende siden jeg flyttede hjemmefra” indrømmede han så, hans øjne stadig rettede mod regnen. Han var faktisk ikke sikker på hvor længe de havde siddet der, men tænkte ikke yderligere over det. Han var bare glad for at hans hoved var så meget lettere at have med at gøre. Han lukkede sine øjne med t tilfredst smil om sine læber.
”Jeg snakker ind i mellem med Sedna, men det er også det eneste kontakt jeg har til min familie” tilføjede han så og åbnede så sine øjne. Månen tittede ind i mellem frem fra de mørke skyer på himlen, men regnen syntes ikke at ville holde op i nærmeste fremtid. Han ville sikkert blive syg hvis han blev herude, men han gad ikke at gøre noget ved det. Han havde det godt lige nu.

Theodor-Dominic så mod Dominique og nikkede til at hans træk var smart. Theodor tømte sin øl og stillede den ud i regnen så den blev skyllet med det samme. Hans smøg var ikke nået halvvejs endnu, og det var rart. Han sugede ind og pustede ud, han så meget dybt på hans røg og pustede den ud i regnen. Den nåede ikke længer ene det. Han vendte blikket mod Dominique og nikkede. ”Det bliver måske lavet om… Der sker tit ting man ikke havde ventet.” sagde han ud i det blå og tog sin smøg i munden igen, og lagde begge sine hænder i lommerne og trak vejret stille og roligt med den i munden. Han så mod ham igen. Han tog sin smøg ud igen og rakte den til Dominique igen. ”Sedna, en spændende lille pige, ikke min type men en sød pige,” sagde han og satte sig på hug foran Dominique. ”Du laver biler ikke?” spurgte han så og så spørgende på ham. Hvis han gjorde, kunne Theodor spørger ham om han kunne hjælpe ham med en gammel volkevogn han havde fået af sin mor.

Dominique stak sin tunge en smule ud imellem sine læber for at køre den langs sine tørre læber, for at fugte dem en smule. Hans mund føltes tør og han huskede sig selv om at han skulle ud og købe noget tyggegummi på vejen hjem. Der lå en døgnkiosk lidt fra hvor han og Matt boede, så der ville han tage hen.
"Det kan være... Man ved jo aldrig hvad livet bringer en af mirakler" mumlede han med et lille grin om sine læber. Mirakler - især livets mirakler - var noget han gerne fablede om i timevis når han var høj. De fleste slog det hen som at han bare var fuld og fablede løs, men det var nu noget han troede på. Han snakkede bare ikke om det når han ikke var høj. Eller måske gjorde han. Han kunne aldrig finde ud af om han selv snakkede, over larmen fra stemmerne, som var grunden til hans misbrug. Han lavede en underlig, rulmende spinde-lignende lyd da Theodor rakte smøgen ud til ham. Han løftede sin hånd og tog imod den for at tage en sug af den. Han lagde hovedet tilbage og pustede røgen dovent ud imellem sine læber, før han rakte den tilbage til Theodor.
Dominique hævede et øjenbryn, da Theodor snakkede om hans søster på den måde. "For de syv djævle i helvede- Det håber jeg fandme heller ikke hun er! Det er min søster du snakker om" udbrød han. Han havde intet imod at Sedna fik kærester eller noget, men han havde ikke lyst til at høre om fyre snakke om hans søster af den grund.
"Jup. Biler, motorcykler og ind i mellem knallerter eller cykler" svarede han. Egentlig fixede han også ret ofte Matt's kørestol og andre ting i hjemmet, men det var fordi han ikke havde penge til at få andre til at gøre det.