Dirtekte oven ordre! - Rachelle

Tøj: minus hatten

Vejret var ikke det varmeste vejr for denne unge mand. Fyren var 18 år, han boede på en kaserne, og havde gjort det meste af sit liv. Han havde valgt at få en militær uddanelse og der under Det hemmelige politi. Han var i lærer hos Eragon, der var lejemorder, og han havde hørt Eragon snakke om Spenders Mafia, at finde ud af deres planer og det, men hver gang Theodor-Dominic havde spurgt om han måtte, var det stort nej og længere var den ikke. Men nu havde Theodor-Dominic valgt at trodse hans leder.
Han havde nogle militærfarvede bukser på, nogle sorte stølver, en stor blågrå hættetrøje og en grå tynd vest ude ovre, guld ur om håndledet og sølvørering i det ene øre. Han gik med tavs lange skidt mod baren.
Theodor-Dominic blev kaldt Theo eller Domi, nogle sagde hans mellemnavn Andrew og hæren sagde Matthesen.
Hans korte sort-brune hår var kort i sidderne og lidt længere på toppen. Han lignede blot en ballademager der prøvede at være sej. Men nej, han var sig selv, han gik gerne med ting for at vise han kunne slås og skyde. Nogle så det som en forkert ting, andre fandt det smart at bruge ham til at dræbe.
Uden foran døren hvor han stod, han så sig om. Hans 186 i højde var tilpas for ham, at kunne se over pigers hoveder og lægger sit hoved på deres. Det var den god fordel. Han åbned døren, havde et tavs mine på og gik hen til baren. Han stillede sig med albuerne på disken og så lige frem. Hvad skulle han tage for at virke normale? Han havde ikke set på nogen da ham kom ind, det ville jo blot vække mistanke.

Rachelle havde den aften ikke selv låst restauranten af. Hun havde givet nøglerne til en af de ansatte og var selv gået ind til baren for at åbne den. Bartenderne stod udenfor hovedindgangen og var igang med at ryge smøger da hun kom og hun havde selvfølgelig sendt dem et skævt smil med et frækt glimt i øjet. Efter hun havde låst op var de gået ind og som på kommando var de gået ind og skiftet om til deres arbejdstøj hvorefter de stillede sig parat bag bardisken. Rachelle var gået ind på kontoret for at gemme nøglerne væk og for selv at skifte om. (Billedet)

Et smil strejfede hendes læber da hun kunne se at gæstererne begyndte at komme ind. Stripperne var stadig igang med at gøre sig klar bagved i deres garderobe og de ville nok snart blive sat igang til at gå rundt og udele drinks til bordene og danse op og ned af pælene. Der var stillet to pæle ved hver ende af bardisken og ellers var der tre pæle sat på en scene der lå midt på gulvet. Scenen var faktisk bare en rundt platform på cirka fire meter i diameter og rundt om platformen var der stillet borde. Ellers var der borde spredt ud i hele rummet. Selve rummet var meget stort og lidt væk fra scenen var der et stort dansegulv hvor de unge mennesker dansede løs. Dog var der også mange der slog sig ned ved bardisken og bestilte drinks imens de nød deres gode udsigt til scenen. Mange ville nok tro at Rachelle var alt for ung til at styre en club eller bar men ingen af dem vidste hvad hun havde været igennem i de 19 år hun havde levet. Hun kunne håndtere flere forskellige våben og hendes kampteknink var elegant men samtidig farlig. Hun var en selvstændig ung kvinde og selvom mange ville mene at hun ikke behøvede at gøre noget nu hvor hendes bror ejede familie-mafiaen så skulle de bare vide.

Musikken spillede højt i folks øre da Rachelle havde taget plads bag bardisken og fiksede drinks til dem der nu bestilte nogle. Hendes blik faldt på en nydelig ung mand der havde slået sig ned ved bardisken og da en af Bartenderne skulle til at gå hen til ham og betjene ham så hev Rachelle fat i ham og halvråbte i hans øre for at overdøve musikken at hun nok skulle betjene ham. Hun gik hen til den unge mand med elegante skridt og lænede sig ind over bardisken og så på den nyankomne gæst med et skævt smil spillende på sine læber.
"Hvad skulle det være?" spurgte hun ham og man kunne tydeligt høre hendes overlegne undertone.

Theodor-Dominic så sig om inde på baren. Ikke noget efter hans smag, men han gav ikke udtryk for det, det ville bare give et dårligt indtryk, og det kunne blive så meget værre end hvad han selv troede. Han vendte sig om, og kiggede lidt ned i bordet. Han havde ikke meget at tænke over. Han savnede lidt sin far, han havde ikke snakket med ham i 5 måneder og havde planer om at besøge ham, meget snart! Og så lige hans lillebror og mor. Han kunne ikke lide sín mor som sådan. Hun var ikke hans favorit person på jorden, men han holdt af af hende. Han så sig om, nogle piger kom ind, nogle letpåklædte piger. Ikke meget tøj, nu mere meget hud. Han så lidt 'afskumts' agtigt på dem, og rynkede svagt på brynet. Han havde et tavs smil på. Det hverken sagde om han var glad eller sur. Han vendte blikket om mod bordet, om mod det de havde at drikke.

Musikken gik lige i ørerne på Theodor-Dominic, men han koncentret sig og lod den næsten gå uden om hans øre. Musikken var på en måde som at lytte til skud. Hvis man kunne klare den ene ting, kunne man klare den anden ting. Han sukkede svagt lig så sig kort om. En mand var på vej hen mod ham, men en flot rødhåret pige, efter hans mening, var på vej mod ham i stedet for. Han rettede sig op, og så på hende med sine lyseblå øjne og smilede til hende, hans mellemrum mellem tænderne var ikke noget han elskede, men det gjorde ham unik frem for de andre 'lækre' drenge. Det var hvad han engang havde hørt en pige sige om ham.
"Hvad kunne du tænke at give mig?" spurgte han charmende og så kun på den flotte pige. Hun lignede en på 18-22 år. Ligemget, hendes alder var ligemeget, hun var mere end bare flot!

Rachelle kiggede efter pigerne med et tilfredst blik da hun var klar over at hun ville få mindre travlt nu. De var klar til at dele drinks ud og nogle af dem havde endda lært at lave drinks og det gjorde sådan så Rachelle faktisk kunne sidde ude ved kontoret der lå bagved og ryge smøger. Og selvfølgelig nyde de gode drinks der blev serveret for hende. Tit hev hun en gæst med bagved og 'hyggede' sig med vedkommende så derfor havde hun altid beskyttelse på sig. Hendes bror var skam helt bevidst med denne ting men ham vidste også godt at Rachelle elskede at slå sig løs og leve vildt imens hun kunne. Rachelle elskede sin bror mere end noget andet og han var den eneste hun stolede rigtigt på og turde vise følelser foran. Ikke at hun gjorde det. Hendes forældre havde hun aldrig kunnet lide og det passede hende mere end bare fint at de var døde. Hendes far elskede kun hendes bror og i sidste ende var det jo også ham der fik mafiaen. Hendes mor ville gerne have at Rachelle var disciplineret og ordentlig og det gav hende blot mere lyst til at være rebelsk pg uartig. Noget hun nød meget var når hendes mor fik et raserianfald og begyndte at skælde hende ud. Især fordi Rachelle altid smilede skævt og hånligt hvilket kun kørte hende længere op i det røde felt. Efter disse episoder ville hun tage en pakke smøger og tage sig en gå tur og når hun nåede hjem igen var pakken højst sandsynligt tom. Men nu vor moderen var død kunne hun ikke nyde noget af det mere.

En latter forlod hendes læber og hun smilede flirtende til ham. Ikke at hun gjorde det med vilje. Efterhånden var det blevet en vane for hende at smile flirtende til alle de fyre der kom forbi baren. Hun lænede sig lidt længere ind over bordet og så dybt ind i hans øjne. Lyseblå mod lyseblå. Efter hendes mening havde han faktisk meget kønne øjne. Men hun havde ikke tid til at fordybe sig i dem. Ikke lige på det tidspunkt i hvert fald. "Jeg kan komme i tanke om flere forskellige ting" sagde hun lidt lavmælt i hans øre men alligevel højt nok så han kunne høre det. Hun kluklo blidt og legesygt i hans øre og trak sig så tilbage igen. "Men hvad siger den flotte herre til en god martini?" sagde hun så drillende og så på ham med et skævt og stadig flirtende smil.

Theodor-Dominic betragede de let påklædte damer der kom ind. Hans blå øjne flamede kort og gad ikke længere se på dem. Det var noget værre noget for en militær dreng. Han kunne ikke tænke sig selv til at være voksen. Nok af den grund, han havde mistede meget af sin barndom. Han tommlede lidt på fingerne mod bordet og så på den flotte mafia pige. Hun var spændende, mystisk og flot. Han lavede et ryk med kæben og så på hende. Hendes flirtende smil, han så blot væk fra det, tænkte lidt for sig selv. Han vendte blikket mod hende og så hendes lyseblå øjne. De var.....specielle. Han havde tænkte sig at sige noget, men lod vær.
Han trak på smilebåndet over det hun sagde. "Lad mig hør'" sagde han og hævede det ene bryn og så på hende. Hans blik kørt hurtigt om sig, for at sikre sig at der ikke var nogen han kendte der kunne afsløre ham. Han vendte endnu en gang blikket mod pigen.
"Ja, hvis du, min smukke, tager en med oven i købte" sagde han og lod sit smil falde. Han så sig om. På en måde ville han gerne sidde et sted uden så mange mennesker, han vendte blikket mod hende igen. "Ved du hvor jeg kan trække Rachelle Spencer?" spurgte han så og så overvejende og tænkende på hende.
Theodor-Dominic vidste hvem Rachelle var, Mafia lederens søster og derfor måtte han finde hende, og få et bånd til hende. Han ville gøre alt for at få Eragon til at give ham dens slags opgaver, som han var taget ud på, uden tilladelse.

En latter undslap hendes læber selvom det faktisk var meningen at hun blot skulle smile sødt og uskyldigt til ham. Dette var ikke et godt tegn. Han kunne få hende til at le. Og det værste ved det hele var at det slet ikke var en joke. Og hvis det var så var det den værste joke hun hidtil havde hørt. "Det kan der da sagtens blive tale om" sagde hun og lænede sig helt indover ham så hendes mund næsten berørte hans. Hun så ham dybt i øjnene og man kunne let ane et legesygt glimt i hendes øjne "hvis den charmerende herre altså kan opføre sig ordenligt" tilføjede hun og blinkede kort til ham. Ved hans næste spørgsmål kunne hun ikke holde endnu en latter tilbage. Hun rettede sig op og tog fat i en af bartenderne og bad ham om at lave to martinier og medbringe dem ind på hendes kontor når de var færdige. Fordelen ved at eje en bar var at man kunne hundse rundt med folk og få gratis drink. Og det var hvad hun nød. Rachelle elskede kontrol og hvis hun ikke havde kontrol så gik der ikke længe før hun fik den. Tit bad hun sin bror om at købe den frem til hende. Man kunne jo alt hvis man havde penge og da Rachelle altid havde haft penge så var det jo en let sag at afslutte.
Hun vendte blikket tilbage mod den unge herre og et skævt smil spillede igen på hendes læber. "Ja det gør jeg" hun gik hen til bardisken igen og lænede sig indover ham endnu engang. "Hun står et par centimeter væk fra dig" sagde hun med en mystisk stemme. "Og nu hvor du ved hvem jeg er vil du så ikke give mig den fornøjelse at fortælle mig hvem du er inde på mit kontor?" spurgte hun ham uden rigtigt at give ham et valg da hun vendte sig om og gik ud fra baren og hen mod sit kontor.

Theodor-Dominic kiggede så lidt underligt på hande da hun lede, sagde han noget forkert, eller fandt hun ham bare sød? Han så kort ned på bordet i stedet for at se på hende, og vendte blikket tilbage på hende da hun snakkede. "Dej-" han nåede ikke at sige mere, før hun forsatte. "Jeg opføre mig kun ordenligt, tror det eller lad vær pus" sagde han og så overbevisende på hende.
Som militær knægt, kunne han godt begive sig ind på disse områder, og opføre sig ordenligt, det var kun forventende med de bukser og skoene, ellers levede man ikke op til tøjet. Theodor-Dominic så sig om, stedet var meget nydeligt selv af en Mafia bar. Han vendte blikket mod den smukke pige. Han overvejede lidt om hun ikke kunne være Rachelle, han havde hørt hun var smuk, og det var denne kvinden jo i stor stil. Da hun svarede at hun kendte hende, lagde han hovedet en smule på skrå og smilede svagt. "Så er hun flottere end forventet" sagde han hurtigt inden hun forsættede. Hans smil forsvandt da hun spurgte om han ikke kunne fortælle hvem han var, på hendes hendes kontor rejste han og fuldte hende med øjne, han gik lidt bag hende og tog hænderne i lommerne. "Jeg er Theodor-Dominic, og jeg har begivet mig ud på en lille tur til din bar, nu når man har hørt så meget om hvor smuk du er.." sagde han i håbet om at hun ikke spurgte til hvad han arbejde mede, så måtte han trække i kortene og sige han var i hæren og bokser, selvom det mest af alt bare var hans hobby.

Rachelle vendte sig om mod drengen og smilede skævt til ham. "Sikke en skam... Så kan jeg ikke bruge tid på at tæmme dig" sagde hun drillende og blinkede kort til ham inden hun nåede en dør. Hun trykkede en kode ind på en slags maskine der hang på væggen til venstre for døren. Man kunne høre et klik fra døren og Rachelle trak i håndtaget og tog så fat i hans hånd og hev ham med ind. Døren lukkede af sig selv og igen kunne man høre et klik der afslørede at døren var blevet låst. Kontoret var relativt tomt. I midten af det hele var der et kateder og en lænestol på den ene side af katederet og en stol på den anden. Rachelle gik hen og satte sig i lænestolen og så til højre for sig hvor et stort skab kunne ses. Skabet var propfyldt med alkohol og da Rachelle så at de to martinier stadig ikke stod på hendes bord blev hun godt vred. Hun vidste nu at hun skulle hive fat i batenderen og give ham en lille lærestreg. Rachelle lignede måske en lille uskyldig pige til tider men mange fandt hurtigt ud af at hun var en temperamentfuldt kvinde. Rachelle syntes derfor selv at hendes ildrødehår passede helt perfekt til hende. Hun slog benene op på bordet og nikkede mod stolen overfor hende som tegn på at han gerne måtte sætte sig. "Dine komplimenter kommer da også bare væltende" sagde hun lidt afvisende med et skævt smil krusende om hendes læber. "Det var da en sjov grund til at komme til min bar. Og der er slet ikke nogle bagtanker gemt bag det?" spurgte hun drillende og nysgerrigt. Og måske endda lidt håbefuldt. Hun lod sine ben synke ned på gulvet og lænede sig ind over bordet hvorefter hun lod sin hage hvile på hendes folede hænder der var støttet af hendes albuer.