Besøg på skolen.

I løbet af den tale der var blevet holdt i Koncerthuset havde vejret klaret sig op hvilket var en fordel da Carone havde valgt at gå over til skolen i følgeskab med Hilary. Selveste det med at gå hvor vagterne var et stykke bag ham gjorde det en smule mere trykkende da de så kunne snakke uden at vagterne lyttede med. Nogle ting skulle vagterne vel heller ikke høre? Carone der gik langsomt for at Hilary skulle kunne følge med havde intet imod at gå langsommere end normalt. Carone var en rimelig høj mand, var alligevel ikke så højt som de fleste forventede. Carone var lige knap to hoveder højere end Hilary.

Da Carone og Hilary nåede skolen åbnede Carone døren for Hilary og lavede et tegn til vagterne om at de skulle blive stående udenfor. Folk der ikke var velkommen ville blive skræmt af folkene der stod foran døren. Livvagterne Carone brugte kunne godt minde lidt om rockere eller nogle fra mafiaen selvom de ikke var det. Carone kiggede på Hilary mens de med rolige skridt bevægede sig op mod hendes kontor. Da de nåede kontoret åbnede Carone døren for Hilary og gik ind efter hende og satte sig på en stol foran hendes bord. Carone kiggede på hende inden han lod sig tage en dyb indåning for at sige noget.
"Jeg må indrømme. Du har fået lavet skolen til noget der faktisk ser pænt ud i forhold til den gang jeg gik på skolen. Vær stolt af dig, eleverne skal nok lære noget." Carone kiggede på Hilary med et roligt smil og nu kunne de være alene uden nogle forstyrrelser.

På vej til skolen, havde de gået i stille snak, hende og Hr. DeCranche. Hun var ca. tå hundre mindre end ham og hun var ligeglad, hun kunne ikke gøre for sin højde, eller for hendes valg af sko i dag. Hun gik lidt langsommere end hun plejede, men hun havde ikke behov for at fortælle ham, de kunne gå hurtigere, hvorfor, anede hun knap nok selv.
Da de stod uden foran døren, gik de ind, eleverne kiggede lidt, men hun bad dem alle forsætte som det var en normal da, da det faktisk var en normal dag, bare med et besøg fra en leder. Og det skulle ikke ødelæggelse skoledagen for nogen.

Inden på Hilarys kontor, stod de og nok 3 meter fra hinanden, hun stod opad sit skrive bord, og så hen på ham. "Mig en fornøjelse. Jeg har gjort mig umagen værd. Eleverne skal vide at der er fred og harmoni, men ikke altid.." sagde hun og lagde hovedet lidt frem. Hun smilede lidt mindre, hun havde sat sin taske på gulvet og rettede kort efter hovedet op, det var spændende, og dejligt han syntes om skolen. "Kunne De tænke dem noget at drikke?" spurgte hun så. Mon dagen kunne blive bedre? Ak, ja, det kunne tiden vel kun vise dem.

Carone kiggede på Hilarys kontor da hun stod lænet opad skrivebordet. Carone sende hende et roligt smil inden han lænede sig tilbage i den bløde stol. "Det kan jeg regne ud. Du skal også have en lille præmie for det. Hvad siger du til skoen får 2,3 millioner ekstra til budgettet? Staten giver?" Carone kiggede på hende med et roligt smil og da hun tilbød ham noget at drikke, tænkte han sig kort om. Carone kiggede på hende med et roligt og charmerende smil. Carone kiggede på hende og rettede sig halvt op for at få et bedre blik på Hilary. "Hmm, har du noget at byde mig på?" Carone kiggede på hende med et roligt blik og lod ikke sit charmerende smil gå væk. Carone var en af dem der smilede meget da han nærmest altid var en tilfreds mand, det var sjældent af Carone var utilfreds.

Hilary så overrasket på manden. Han tilbrød hende penge( eller sko?) for hendes arbejde på skolen. Hun stod lidt over var overrasket. "Det .. Jeg er overrasket, jeg.." hun kunne ikke finde nde rigtige ord til at vise sin taknemlighed, hun tog sig til munden og blinkede mange gange. "Je..tak?" sagde hun og smilede at glæde og taknemlighed. Det var en overraskelse.
Hun tænkte over hvad hun tilbyde ham, "Kaffe. Te. Sodavand. Jucie. Vand og Mælk." sagde hun og så på ham, afventede på hvad han vil have. Det var lidt af en udvalg, men de havde jo nogle elever der ikke kunne tåle mælk, andre der ikke kunne tåle jucie saft, dem der ikke kunne lide brus, og dem der mente vand var en klam smag. Hun smilede meget lidt og så ned. Hun og rettede lidt på sit tøj.

Eragon sad i et lokale på skolen og bærbaren han brugte var på bordet, hans hænder havde læder handsker på for ikke at efterlade et spor. Computeren han havde havde han brugt til at hacke sig ind i sit eget system og sad nu med et overvågning fra en maskine han havde lavet. Kameraet der sad på maskine kiggede ud gennem sigtekornet på den halvautomatiske sniper der var i bygningen overfor. De fleste bygninger var lukket denne dag på grund af besøget der var. Eragon sad med høretelefoner på og kunne høre hvad der skete inde på rektor kontoret og selveste de ting Hr. DeCranche sagde, provokerede Eragon. Eragon vidste godt at den største smugler i landet var Præsident DeCranche. Eragon sad og lyttede med og da han hørte million beløbet, blev han målløs, det var penge der var blevet hvidvasket. Eragon kiggede på den bærbare skærm og rettede sniperen ind så sigtet var mod hans hoved, men han kunne ikke skyde da Hilary stod i vejen. Eragon ventede bare på det rette tidspunkt til at lade sit våben affyre mod DeCranche.
Eragon trak en fjernbetjening op af sin bukselomme og lagde den på bordet ved computeren, fjernbetjeningen var tilsluttet en CD afspiller på kontoret og CD'en der var i. Var en der skulle blive sagt fuld, han havde også taget højde for at Hilary var der. Eragon klikkede på fjernbetjeningen og CD'en med en ændret stemme der gjorde den meget dybere begynde at spille.
"Carone DeCranche. Du har ikke kun ødelagt denne by. Du har ødelagt tusindvis af folk i dit forsøg på at ''forbedre'' landet. Du har ikke gjort det du skulle. Du har smuglet kokain og marijuahana ind i byen. Du har dræbt flere end du nogensinde kommer til at gavne. De penge du har skaffet landet, er vasket i tusindvis af børns blod og ikke kun med det. Din kone tør ikke gå fra dig, du truede med at dræbe hendes familie hvis dette kom ud, men du får ikke chancen. Derimod, så er der en i lokalet der får en chance for at overleve. Hilary, buk dig." Eragon ventede på det hele var sagt ud, der var mere endnu om DeCranche, men ikke noget der var tid til at sige. Da CD'en var spillet færdig før han klikkede på en knap og lod det første skud blive affyret, han ventede syv sekunder før han lod andet skud blive affyret. Eragon kunne høre lyden fra da første skud ramte gennem ruden og da det andet ramte lidt højere oppe da han havde ændret sigtet på de syv sekunder hvorpå han rejste sig op, lod tingene ligge og satte sig i bevægelse.

Da Hilary forlod sit kontor i gang, var det ulåst, sommetider låste pedellen det, andre gange gjorde han ikke. Hilary havde på en måde håbet lidt påå at han låste det igår aftes, men nej, hun havde hvert fald ikke låst døren ip, og alt så ud til at være på sin rette plads. Mon rengørningen overhovedet havde været inde og gøre rrent? Hvis ikke, måtte hun lade det ligge for denne gang, det kunne jo ske de havde travlt og glemte hendes kontor.
hilary beundrede manden der stod foran hende, hun smilte svagt og kort efter hørte hun en stemme. En ukendt stemme der snakkede til Carone? Hvad skulle det betyde? Hun kiggede uroligt op, hvad skulle det betyde? Hun hørte hvad stemmen sagde og det overrasket hende, hun så mod manden, hvad var det for en mand hun var i rum med, hun så ttil siden og tænkte over hvad stemme sade. Det sidste hun hørte var sit navn hun kiggede op og bukkede sig lige i det det blev sagt. Hun tog sig til hovedet af chok og hørte ruden gå itu. Hun rejste kort efter op, andet skud kom løbene og hun drejede lige i det, det kørte gennem hendes skulder og mod Carone. Hun tog sig skulderen og gik mod døren, i chok og frgyt for der skulle ske hende noget. Hun kunne mærke blodet løbe ned af hendes arm.
Hilary fumlede med døren, for en gangs skyld, var døren låst?! Havdee den pookkers pedel været fordi eller var det autolåsen der var fået i styykker?? Hun kunne hvert fald ikke komme ud!

Carone skulle til at svare Hilary da en stemme løb ham koldt ned af ryggen, han sagde intet for at sige det var løgn eller noget, han kiggede på Hilary og rejste sig op i det første skud blev affyret, han kunne se skudet ramte ind i Hilarys skulder og videre igennem for at ramme ham. Kuglen var som i slowmotion for Carone og han prøvede at rykke sig baglæns, men selv han bevægede sig langsomt. Skudet ramte midten af hans mave da han hørte braget fra andet skud, han rettede sig op for at se om han kunne se hvor kuglen fløj henne. Carone kunne se kuglen fløj mellem hans øjne og han kunne se et rødt lys der havde sigte efter kuglens gang. Det havde været et snigmord. Carone vidste han ikke kunne gøre noget, han mærkede starten da kuglen ramte hans pande og selveste det at den gik gennem hans kranium. Carone fik et skub af kraften der kom efter kuglen og falde ned på jorden hvor han lå med øjnene helt åbne. Blodet løb fra hans mave og hoved. Carones øjne var tomme da han var død på stedet af skudet der havde ramt ham i panden.

Eragons bevægelser var faste da han havde sat en gang mod rektor kontoret, han smilede for han havde hørt skudende og han havde hørt at ruden var gået i stykker og flængre ned på gulvet i kontoret i et brag. Eragon satte op i et løb da han ville være første på stedet så han kunne hjælpe Hilary. Eragon vidste godt at det ene skud havde ramt Hilary, men om kuglen sad i eller ej vidste han ikke. Eragon tog sine handsker af i mens han løb forbi nogle af de mange elever der blev evakureret af lærerene. Eragon smed handskerne ned i en skraldespand på gangen og tog trappen tre trin af gangen, han løb de får meter der var så han stod foran rektor kontoret. Eragon tog i døren og prøvede at åbne den men kunne ikke, han gik væk fra døren.
"Hilary. Hvis du er foran døren, så ryk dig! Jeg sparker den ind!" Eragon småråbte så han var sikker på at hun hørte ham, han prøvede at sparke døren ind men kunne kun mærke det begynde at gøre noget andet, han gik nogle meter baglæns på den store gang og satte i løb, han drejede sig så hans skulder ramte ind i døren og han kunne høre at låsen flækkede og så at døren gik ind. Eragon kiggede på Hilary og gik hen til hende og svang sit hoved under hendes arm og løftede hende op, han kiggede på hende med et fast blik og uden så meget som at kigge på Carone bar han hende ud på gangen og satte hende op af en væg. Eragon gik ned i knæ foran hende og satte en hånd for hendes blødende skulder.
Eragon kiggede på hende med et roligt blik, han pressede mod skudhullet og var ikke det mindste bange for det. Eragon havde lært skarpskytte da han var taget i millitæret, der var også derfra han kende til hvad DeCranche havde gjort.
"Hilary, hold dine øjne åbne, lige meget hvor træt du føler dig. Kuglen sidder ikke derinde, den gik igennem." Eragon var lige glad med at snakkede med en rolig stemme, på den ene side var det tydeligt at han havde været i millitæret og på den anden side holde han det ikke ligefrem skjult. Eragon pressede mod skudsåret og flækkede sit ene ærme af og satte mod hendes skulder mens han kiggede på hende. Eragon kunne høre der var kaos nedenunder da vagterne prøvede at komme forbi de bange elever mens Eragon med rolige bevægelser prøvede at stoppe blødningene. "Har du noget sprit eller andet rensnings middel? Vin kan også bruges til at rense såret." Eragon snakkede med en rolig stemme og dem der hørte ham lige nu var sikkert ikke i tvivl om at han vidste hvad han gjorde. Eragon kiggede mod trapperne hvor livvagterne kom løbene op og så på dem med hævede våben, nogle af vagterne blev stående og sigtede på dem mens resten gik ind på kontoret hvor det var tydeligt at låsen var flækket.

Hilary så på den døde mand ligge stille på gulvet. Hun havde travlt nok med at tænke over sit eget problem. Det med hun mistede blod! Hun prøvede at få døren op, men opgav det. Da hun hørte en velkendt stemmen, der bad hende gå en smule væk, gjorde hun det. Hun dirrede en smule over kroppen, hun havde aldrig oplevet sådan ngoet før, heller aldrig blevet ramt af et skud før. Hun så Eragon Sepancer stå der og få hende ud fra kontoret. Hun så tilbage til det døde lig man kun lige kunne se fødderne af.
Der begyndte at komme skrigeri og larm fra larmene nede under, hun så en af lærerne skynde sig forbi, "Mrs. Johnson! Få alle sammen uden for, på fælles arealet, og få dem til at falde til ro!" sagde hun vredt og bestemt. Mrs. Johnson kiggede om på Hilary og nikkede og løb videre. Det var godt at folk gjorde som hun sagde, hun kunne vænne sig til det. Hilary så på Eragon der pressede mod hendes skulder, hun fik samtrækningen i ansigtet og kunne mærke den store smerte i armen. Hun så på ham, og følte sig en smule træt, men hun vidste hvad der
kunne ske, hvis hun faldt i søvn eller lukkede øjne, hun kunne dø som det værste.
Hilary fulgte hans træk og kiggede op på ham, da han spurgte op til noget rensnings middel. Hun rykkede lidt på sig, og kunne se smerten i hendes ansigt. "I skabet, på højre hånd, inde på kontoret" sagde hun og så op på ham.
Hun hørte vagterne prøve at kommen forbi de mange elever, det ville nok ikke blive så let, som de troede. Eleverne flyttede sig ikke bare sådan. "Eragon.." sagde hun og lagde hovedet frem over, som om hun skulle kaste op, men det virkede også sådan, hun blev dårlig af at miste blod, og at se så meget blod.

Eragon kiggede på Hilary og kunne mærke hendes krop dirrede under ærmet han havde sat på hendes skulder, han holde mod det i et godt og pressende greb, i virkeligheden burde han få hende ned og ligge, men hun skulle også sys. Eragon tænkte lidt over hvorfor hospitalet egentlig ikke lå i byen og ville finde det hurtigere hvis han egentlig bare syede hende selv.
Eragon kiggede på læreren det var Hilary råbte af. "Hilary. Dum idé at råbe, men vi skal have dig syet. Selv hvis der blev kaldt efter en ambulance ville den komme for langsomt og du skal syes så hurtigst muligt. Pres mod såret og gør dig klar til hvad jeg kommer til at skulle gøre." Eragon kiggede på Hilary med et roligt blik og var klar til hun kunne tage over så han kunne få hende løftet op. Eragon havde de rette ting til at sy hende med i sit hus men han ville ikke kunne sy hende i de her gange. Eragon kiggede på vagterne der stod og sigtede på dem og så på dem der kom ud fra lokalet og gav et nik til han var død. Eragon skulede bare til mændende der åbenbart havde valgt de ikke ville hjælpe ham. Eragon kiggede på hende da hun sagde noget igen og vidste han ikke ville få en mulighed for at hende noget derinde foreløbig. Eragon rystede på hovedet for at vise hende han ikke ville kunne få adgang til at hente noget og han vidste mændene var lige glade med at hjælpe dem.
"Lov mig at hvis du begynder at fryse eller får det koldt på nogen måde, så sig til. Det er vigtigt jeg får det af vide." Eragon kiggede på hende og vidste det ikke ligefrem var et svar til det hun havde sagt, men det var lige meget. Eragon kiggede på hende da hun nævnte hans navn og lagde hovedet frem som en der skulle kaste op. Eragon kiggede hende og rykkede sig så hun kunne tage over og kørte sine arme ind under hendes ben og ryk. "Okay. Du skal nok klare dig. Jeg bærer dig ned til min bil og får dig kørt hjem til mig hvor jeg kan sy din arm. Okay?" Eragon kiggede på hende og begynde at løfte hende op i et ryk mens han kiggede på hende, da hun lå i hans arme bevægede han sig mod vagterne der bare rykkede sig og begynde at gå rundt for at lede efter skytten. Eragon tog trappetrinene roligt for at han ikke skulle falde mens hun lå i hans arme.

Hendes blik gik op til Eragon, han vidste så meget om dette, hvad var han for en mand, havde han læst læge eller været inde for millitærtet, hvro de lærte sådan noget? Ak ja. Hilary havde dog også været inde og gøre trop. Hun gjorde det lige efter skolen, men oplevede aldrig sådan noget, hun lærte ikke at hele sår. Hun tog der ind, for at få det nemmere med at blive lærer, og få en god motion. "Je.." sagde hun og opgav at finde et svar. Han havde jo ret. Men hvad skulle hun kunne hjælpe med, den mindste bevægelse i armen gjorde ondt. Hilary kiggede lidt på de vagter der kom løbene, de der løb forbi dem og ind til Carone, som om julemanden var kommet på besøg. Men nu var han jo død. Af hvem? Vidste ingen. Hun tog vejret dybt og prøvede at samle sine krafter, men chokket der var kommet havde taget en del af hendes krafter, hvad skulle hun kunne gøre? Dette var helt uforståeligt! Hun havde sin hånd mod sin skulder og pressede hans klud ind til det, for at stoppe eller prøve på at stoppe blodet. Men det gik da bedre end før, måske, hvis da ikke hun fik baktier der ned. Hun så op på ham, da han sagde hun skulle sige hvis der bliv koldt inde i hende, der gjorde at hun ville fryse. Hun sank en klump, og lige i det hun gjorde det, kastede hun bræk og lidt blod op mellem benene på sig selv. Hun stirrede ned på det, og frøs en smule. Hun stivnede af det. Hun så på Eragon da han løftede hende op, og hun var tæt på at lade øjne falde i, men prøvede at lade vær.. "Jeg....fryser..." sagde hun på en stammende måde og havde et tøvende og tomt blik. Som op hun havde set døden selv.

Eragon kiggede på hende med et alvorligt blik og gik langsomt ned af trappen, han kiggede på hende og fandt ikke dette morsomt, men havde han ikke ramt hende i skulderen, ville hun i hvert fald ikke have overlevet lige nu. Eragon kiggede på hende da hun kom med en lyd af en art og han kiggede på hende. Eragon fandt det egentlig positivt det han havde gjort i millitæret men på den anden side havde nogle af de ting de gjorde ikke noget der overhovedet havde med millitært arbejde. Eragon kiggede på hende.
"Han smuglede over hundrede ton stoffer ind i landet dengang jeg var i millitæret. Jeg blev smidt ud af min gruppe i millitæret fordi jeg fandt ud af at han smuglede kvinder fra Spanien og andre steder ind som han brugte som slaver. Det værste han har gjort var at han midt under en millitær øvelse satte en dreng ind som vi skulle skyde." Eragon kiggede på hende og vidste ikke helt hvorfor han fortalte hende det. Eragon kiggede på hende og ende på anden etage og var på vej ned af de næste par trapper så de kunne komme udenfor. Eragon kunne høre sirenerne udenfor og han kiggede på hende da hun sagde hun fryste.
"Hold ud indtil vi når bilen. Derfra kan jeg give dig en trøje på et tæppe eller hvad du nu vil have på. Men bare hold ud. Vi er der næsten." Eragon kiggede på hende og var ved at glide på et trin men fik hurtig fodfæste igen.
Eragon kiggede på hende da der ikke var flere trapper og satte i et småløb mod hoveddørene som stod åbne da eleverne var evakueret. Eragon fik hende med udenfor og kiggede ikke engang rundt men løb ud fra grunden og over til bilen hvor det lykkedes at få døren til at gå op. Eragon satte Hilary ind på sædet og spænde ikke engang en sele på hende da det ikke var nødvendigt. Han kiggede på hende og lukkede døren og løb over på den anden side og satte sig ind og smækkede døren. Eragon rodede kort i sin lomme og trak nøglen op og startede bilen inden han fik den ud på vejen med hjulene der lavede kort hjulspin.

//.Out.//

Hilary var mere end chokkeret over Carones bedrag, og hun fandt ham som et forbilled. Hun sukkede svagt, nok til han ikke ville kunne høre hende. Hun magtede ikke at svare på det han sagde om Carone. Hun så blot på ham, hun gjorde alt for at holde sig vågen og varm. Hun havde ikke mange krafter til at sige noget.
Hun lod sig sættes i ahsn bil, og se på ham. "Okay.." sagde hun lavt og svagt. Det var ikke til at se, men hun var allerede en smule gravid det øjeblik al dette var sket, der kunne se hvad som helst med hende, eller det inden i hende.
Hvad skulle der ske? Nu måtte de jo først få ordnet hende..

//kort svar. Out//