Chokkeret eller overrasket? - Eragon

Sted: Parkens springvand
Årstid: Forår
Vejr: Solskin
Tøj:

Hilary sad på kanten ved springvandet og tænkte tilbage, hun var gravid i 6-7 måned. Hun havde en idé om hvem der var faren, men mon han vidste det? Det hele var jo ske mens de var fulde. Et svagt suk udslap hendes læber. Hendes hår var sat en en løs hestehale, og kjolen hun havde på, gik til overknæene, ærmløs og let. Plads til hendes mave. Hun vidste ikke om det var en dreng eller pige, men hun vidste bare hun glædet sig. Om hun skulle op drage barnet selv, det var jo livets spørgsmål.

Ca. 6-7 måneder siden, var Hilary til en fest, en fest med mange andre der havde gået på SCIS skolen, de festede for det, at skolen var hendes nu, og hun havde ladet alle kom ind. Hun og mange andre, havde drukket sig fulde. Nogle fra hendes område, var også kommet, en hun ikke kendte meget til, men en Eragon, som var et år ældre end hende, og alt det. Hun havde vidst nok drukket sig fuld i hans selv selskab, og efter hånden var det bare gået så vidt at de var smuttet i seng sammen. Hun tog ikke p-piller den måned, eller overhovedet ikke. Hun havde ikke planer om at skulle i seng med nogen, men det skete så bare.
Dog kunne Hilary ikke huske om hun gik i seng med ham, eller en anden. Dog var hun meget sikker på han var faren til den guldklump hun havde i maven.

Hilary havde skrevet en seld på hans dør i La Ville A5, om at han skulle i parken, ved springvandet. Så måtte hun fortælle ham det, det som muligvis også var hans ansvar. Han kunne sur, men han kunne også blive glad, det var jo forskelligt fra peerson til person. Men hun håbede bare han kom.
Hun sad og kiggede ned i det rene springvand vand, de mønter der lå der i, var nye og gamle, hun smilede svagt for sig selv. Gad vide om de ville være der, når hendes barn var blevet stort?

Tøj:
Køretøj:

Eragon lod bilen køre rundt parken for at se om der var en ledig plads og efter nogle minutter. Fandt han en. Eragon parkerede bilen og steg ud af den, denne morgen havde han fundet en sedl på sin dør om at han skulle møde Hilary i parken og snakke med hende. Eragon havde i hvert fald forstået det som om han skulle snakke med hende men hvad de skulle snakke om, vidste han ikke.

Eragon satte i løb inde i parken for finde springvandet hvor han skulle møde hende, det var et stykke tid siden han havde set hende. Eragon kunne huske sidst han havde set hende hvor han havde syet hende efter at have ramt hende i skulderen da han skulle dræbe Carone. Carone var blevet begravet i sin egen have og der var nærmest ikke kommet nogle. Der var blevet indleveret til staten hvor det var blevet afspillet på direkte tv med det Carone havde gjort og det havde bragt skam over hans familie. Men hans kone var kommet fri.

Eragon fik øje på Hilary og satte farten ned og gik over til hende hvortil han satte sig ved siden af hende og med et, fik han øje på hendes mave. Eragon smilede til hende og følte der var noget hun havde glemt at nævne men kunne det være noget omkring hun var gravid og hun ville have han skulle være gudfar? Eragons tanker var lidt forvirrende i ved at han kunne se hun var gravid i, sjette eller ottende måned, muligvis syvende.
"Jeg kan se der er noget jeg ikke har fået af vide. Men må man?" Eragon hentydede til at lægge en hånd på hendes opvoksede mave som man kunne kalde det og nusse det, han havde set en gravid kvinde før. Men aldrig en han var kommet til at skyde.

Hilary kiggede ned i vandet, hun kunne se sit eget spejlbilled, det var sjovt, eftr hun var blevet gravid, var hun ikke længere tynd og slank, nej, nu skulle hun være buttet, og det var hun skam. Babyen havde sat sine spor på hende, og hun elskede det. Hun tog håndne ned i vandet og tog en mønt op, en temmelig ny mønt, den var af sølv og den skinnede flot. Hilary så op, nogle mennesker gik forbi og nogle stod og snakkede. Huun betragede de mange mennesker. Det var dejligt at foråret var kommet nu.

Hilary havde ikke set Eragon i noget tid, sidst var da hun var cirka 2 måneder henne med babbyen. Hun var blevet syet af ham, og det var hun glad for. For det øjeblik, var hun sten sikker på at han var faren til babyen, den energi han udsendte, menede hende om den nat, hun havde sex med en. Hun havde dog snakket med Carones kone, og om hvordan hun nu skulle komme videre i livet, om hun ville være tryg ved han var død og alt det.
Men Hilary var hundredet på hun var tryg ved at manden var død, men dog takkede hun ham alligevel, han havde jo sørget på hun fik jobbet.

Hilary kiggede op, og fik øjne på Eragon, hun fik et stort smil over læberne og lagde hænderne på knæene og så op på ham. Hun sad endnu ned og trak kort efter på smile båndet, hun opdagede han havde set hendes mave. Nu var det nu eller aldrig. Hun tog en dyb vejrtrækningen og så glad op på ham. "Ja, der er noget du ikke har fået af vide Eragon, og ja, gør det endelig!" sagde med et kort grin over læberne. Hun tog hans hånd og lagde den på hendes mave. Hun så ned på sin mave og smilede svagt. Det hun holdte hans hånd mod maven, det var fantastisk!
Hun fik et smule alvorligt blik på, og slap roligt hans hånd. "Du skal være far.." sagde hun kort og kontant. Nu måtte hun var vente og se hans reagktion.

Eragon kiggede på hende med et roligt blik og et smil på læben. Eragon kiggede på Hilary efter hendes svar og så det hun tog hans hånd og lagde den på hendes mave, han smilede til hende indtil han hørte det næste hun sagde. Eragon var ikke trist, eller såret. Eragon havde et forvirret udtryk i ansigtet. Eragon kiggede på Hilary og tilføjede sin anden hånd på hende, han så meget tænkene ud og måtte indrømme, at hvis dette var en joke, havde hun fået ham til at hoppe på den, men hvis ikke? Eragon åbnede og lukkede sin mund et par gange og kiggede så på Hilary.
"Der er meget jeg er gået glip af. Men er du sikker på det er mig der er faderen eller hvad er jeg gået glip af siden det her?" Eragons stemme var havde en glans af fortvivelse. Det var nemt at høre på ham hvor overrasket han egentlig var blevet over det hun havde fortalt ham, men hans stemme sagde også at han ikke vidste om han skulle stole på det hun sagde. Eragon lod sin tommelfinger glide på hendes mave i en melodi der skulle forestille at være en nussen, han kiggede på Hilary med et roligt blik og tænkte sig om det kunne være sandt. Eragon havde aldrig tænkt over de tre-fire dage hvorpå der intet var han kunne huske. Eragon vidste ikke om han skulle indse det var umuligt eller muligt, men der var vel en forklaring på det.

Hilary smilede over han på en måde nussede hendes mave, hun kunne jo tydeligt mærke det, og det var en rar følelse, som om noget i hende var blevet samlet ved hans tilstede værelse. Hun var ikke forelsket i ham, men han var jo, ment hun selv, barnets far, og derfor fandt hun dem, som en familie snart, om han så gik hen og fik 3 børm til med en anden, var han stadig hendes barns far. Hun grinede svagt over det han gjorde, hun sukkede lettet og så op på ham, hun følte hans hånd nummer to.
"Festen der blev holdt på skolen for næsten 7 måneder siden, jeg gik i seng med en, men jeg er ikke sikker, jeg ved kun jeg drak mig fuld i dit selvskab, derfor har jeg heller ikke sagt noget.." sagde hun og så ned. Hilary skulle have sagt noget, men hvad skulle hun sige? Hvordan skulle hun havde saggt det, det var jo ikke for sjovt, hun var sten sikker på det var ham, og hun ville også gerne have blodprøve hvis det var det.
Hilart så endnu en gang op på ham. Hun trak en smule på smilebåndet og tog hans anden hånd, i hånden. "Eragon.. jeg beder dig ikke være i forhold med mig eller noget, men at være barnets far, mit barn har ret til at få en normal familie.. uden at han eller hun ikke kender sin far.." sagde hun og så bedende op på ham.
Hilary rejste sig op, og stod foran ham, hun så ned ad sig selv endnu en gang, hans hånd var endnu på hendes mave og den andne i hendes hånd.
Et spark inden fra maven. Hilary smilede en smule over barnet i hende bevægede sig. Det var et spark der kunne mærks helt og andelse. Mon han mærkede det?

Eragon kiggede på hende da hun smilede og smilede igen, han lod sine hænder være på hendes mave og tænkte sig om, han kiggede på hende med et roligt blik. Eragon tænkte tingene igennem for at finde en forklaing, han kunne ikke finde på nogen forklaring ud over han vidste han havde haft kraftig tømmermænd den weekend. Eragon kiggede på Hilary med et roligt blik og fulgte hendes bevægelser. Eragon vidste ikke om han var barnets far eller ej, men hvis det var, kunne han vel godt gå med. Eragon tænkte kort over sin barndom men fandt ikke noget positivt. Eragon ville godt hjælpe Hilary, men han var nu mere bange for han blev som hans far.
De ting Hilary sagde gav mening for ham og hans tanker begynde at dreje sig og han begyndte at kunne huske noget. Eragon ville sige til hende, at der ikke behøvede en prøve, men på den anden side ville han helst ikke.
"Hilary. Jeg kan i hvert fald huske nu. At sengen var blød og jeg mindst havde drukket syv for meget. Jeg ved også at du gik i seng med en, men hvem tror jeg helst du selv vil finde ud af." Eragon talte med en mellemhøj stemme og han kiggede på hende mens han snakkede. Eragon kiggede Hilary med et blidt blik og hans hænder nussede hendes mave og han lod dem så stå stille mens han kiggede på hende. Eragon sende Hilary et roligt smil da hun tog hans hånd i sin og han gjorde ikke nogen modstand, for han havde intet imod det det.
Eragon kiggede på hende med kiggede på hende da hun snakkede, hun bad ham ikke om det og det vidste han godt. "Hilary, jeg ved godt du ikke beder mig om det. Du har ret til at få en familie og lige meget hvad, så skal du ikke være en alene mor. Vi står sammen om dette selvom vi ikke er et par. At bo i dette miljø er ikke noget vores barn skal. Det sikreste for det er hvis vi planlægger at en af os tager en fridage og er hjemme og passer på barnet." Eragon kiggede på Hilary da hun rejste sig op, hans hånd var i hendes og hans anden lå på hendes mave hvor han kunne mærke at barnet sparkede. Eragon sende hende et smil og bukkede hovedet frem og gav hende et kys på hendes mave. Eragon gjorde kun dette lige nu for at vise han ikke ville lade hende stå alene om at passe på barnet, men at han ville hjælpe til. Eragon kiggede op på hende og fandt det uhøffligt at han sad ned mens hun stod ned. Eragon rejste sig op og hvis hun ville sidde, så satte han sig ned så hun også kunne sidde. Eragon smilede da han nu var højere end hende og kiggede ned på hende, hans hånd var stadig på hendes mave og den anden gjorde han ikke et forsøg om at lukke sig om hendes.
Eragon kiggede på hende og overvejede at fortælle hende at det var ham der havde ramt hende i skulderen for fem måneder siden, men lod vær da han gerne ville have hun var lykkelig lidt endnu. Eragon kiggede på Hilary og gjorde sig klar til at sige noget til hende.
"Men Hilary. Jeg kan høre vi skal ud og købe en familiebil. Barnet skal helst ikke transporteres i usikre biler." Eragon kiggede på hende med et smil og vidste at han nu havde sagt at han gerne ville være faderen til barnet der var i hendes mave endnu. Eragon smilede til Hilary og sende hende et roligt smil inden han lagde sit hoved på hendes på en træt måde, den viden han havde fået lige nu var en viden der havde fået ham til at tænke en del og nu vidste han ikke om han kunne tænke mere.

Hilary skulede til siden, de mennesker der kiggede, de anede ikke bedre selv. Hun rettede svagt på sit hår og smilede svagt. Hun prøvede at tænke over det der skete den nat, om det virkelig var ham. Hun tænkte som en gal og sindssyg. Hun blinkede en gang, og der slog det hende. En høj, højere end hende, brun, blå øjet fyr, med en rød bil. Det kunne kun være Eragon. Hun var sikker nu, også lidenskaben han kunne vise uden at gøre noget, det var helt klart ham.
Hun vendte blikket mod ham, meget beslutsom og sikkert. Da hun hørte hvad han sagde. Sengen var blød. Ak! Sengen var meget blød. Hun nikkede roligt til det han sagde. Hvad skulle Hilary sige, hun kunne jo sige ; jeg er sikker på det er dig. Eller ; du er dig.. Jeg kan genkende stemmen og udseendet…nu… et lille suk undslap endnu en gang hendes mund. ”Eragon… Jeg er så sikker på det er dig… stemmen og udseendet..” sagde Hilary. Hun smilede svagt over hans nussen på maven. Han gjorde det som om de var én familie. At hun og ham var sammen. Lykkelige. Men de var kun venner der, nu skulle være forældre sammen. Hun begyndte at blive en smule sulten, og hun fandt det så klamt, at hun kunne finde på at bede om en sandwich med tre slags kød, og alle slags susaser og grønsager i. Selv kartofler skulle der i. Hun trak endnu en gang på sit smilebånd og så sig om. Hvor var sandwich-fyren når man skulle bruge ham?!
Hilary så overrasket på ham, hans lille tale om at det var deres barn og det skulle have et godt miljø. Hun blev næsten helt glad, mere endnu var i forvejen. Hilary fik tåre i øjnene, og tog den ene hånd op til sin mund, hun havde lidt troet han faktisk ville lade hende i stikken og bare sagt fra med det sammen, men at han hjalp med det hele. Han havde tillige med hjulpet hende da hun blev ramt af et skud. Men hvorfor han var på skolen, det havde hun aldrig rigtig tænkt over, han måtte vel have haft en grund. Hilary gad dog ikke tænke over det endnu. Hun var for glad og lykkelig over dette her.
Hun lagde sit hoved ind til hans brystkasse da han rejste sig op, de ca. 33 centimeter der var forskellen mellem dem, var nemmere for hende at have hovedet til hans brystkasse. Hun græd af glæde. Da hun hørte det næste han sagde, kiggede hun overrasket op på ham, familiebil? Hun havde slet ikke tænk så langt. Hun tænkte lidt over det første. ”Jeg som rektor kan tage fri når jeg er gravid, jeg har været der hele tiden, så det er lidt dumt, jeg burde passe meget bedre på min mave.. Jeg går dog på barsel her i næste uge, da der er en måned til jeg skal føde..” sagde hun og tørrede sine øjne. ”Og bil, det er helt op til dig…” sagde hun og kiggede ned på sin mavse.

Eragon smilede og kiggede på Hilary med et roligt blik og et roligt smil. Eragon kiggede på hende og han havde ikke tænkt sig at spørge om lov til noget han ville gøre lige om lidt. Eragon smilede roligt til hende og slap hendes hånd, han satte sine hende på hendes mave og med en blød glidning lod han dem glide hen til hendes sider og videre om bag hende hvor han lod hænderne samledes på hendes ryg. Eragon sende hende et roligt smil og kiggede på hende, han trykkede sig let mod hende i et kram men passede meget på med hendes mave og sørgede for ikke at ramme den. Eragon kiggede på hende med et roligt blik. Eragon valgte sine ord med omhu.
”Du tror jeg er faderen. Du ved det egentlig ikke. Stemmen og udseendet passer ikke kun fordi du så det. Men det passer fordi det er sådan det ligger. Tager du en test omkring det så er jeg sikker på de siger det er mig der er faderen. Landet er ikke altid bygget som man vil og hvis du ikke vil have jeg skal kende til barnet, så bliver det sådan. Men end hvad, så har jeg tænkt mig at hjælpe dig med barnet hvis du vil og ikke kun det. Du kan flytte ind hvis du vil.” Eragon kiggede på hende med et roligt blik og smilede, hans hænder var stadig mod hendes ryg og han lod krammet blive der lidt. Eragon syntes egentligt det var hyggeligt at stå sådan her hvortil at det egentlig kunne være hyggeligt at barnet hun ville føde også ville have en far og mor der egentlig godt kunne bo sammen. Eragon kiggede på hende og sende hende et roligt smil og lod sine hænder glide op så var på midten af hendes ryg mens han kiggede hende i øjnene. Eragon ville ikke lade hende tage sig af barnet når han vidste at han var faderen til det og om det så ville blive sådan, havde han tænkt sig at hjælpe. Eragon kiggede på hende med et roligt blik og lod sine hænder nusse hende på ryggen inden han slap krammet selvom det føltes som om det kun havde varet i et par sekunder. Eragon tog fat i hendes hænder og lagde sine hænder med håndryggen opløftet på hendes mave så han kunne mærke det og at han ikke lod dem hvilke med vægt på. Eragon kiggede på hende med et roligt blik og lod hænderne falde ud til hver side inden han gik ned i knæ og kyssede den store mave han vidste indeholde hans barn. Eragon kiggede op på hende men forblev i den stilling i nogle sekunder før han rejste sig op men lod sig ikke stå i sin fulde høje, men lidt nede i knæ så han var på højde med hende.
”Okay, men det er altså sundest for dig at gå på barsel nu. Stres kan påvirke barnet under graviditet. Men ja, du burde passe MEGET bedre på din mave. Tænk på du ikke kun bære en persons hjerte lige nu men du faktisk bærer to personers hjerte. Eller, en person og en babys hjerte. Men tænk på. At være mor er en stor byrde hvis man er alene. Jeg vil hjælpe dig. Det er ikke kun dit barn, men VORES barn.” Eragon kiggede på hende og slap hendes ene hånd og lod fingeren køre op under hendes øje og fjernede tåren der var. Eragon smilede til hende da hun sagde han måtte vælge bil og valgte hurtigt nogle i hovedet som ville kunne være brugbare. Eragon kiggede på hende med et roligt smil og slap hendes hænder inden han gik om bag ved hende og drejede hende med rundt så deres rygge var mod bænken. Eragon løftede hende lidt op idet han satte sig på bænken og satte hende lidt små skråt på hans skød så hun kunne læne sig op af ham hvis det var det hun ville. Eragon smilede og lagde sin ene hånd på hendes side og lagde den anden blidt på den store maves side. Eragon smilede til hende og kiggede hende i øjnene.
” Du kan læne dig op af mig hvis du vil. Jeg ville nemlig gerne lige mærke hvor meget vægt den lille giver ekstra til sin mor. Og om den mon kommer til at veje lige så meget som sin far.” Eragon smilede til hende og med den hånd der lå på hendes mave, lod han den nusse hende med rolige bevægelser som var hun den mest skrøbeligste ting der fandtes lige nu hvilket hun næsten var. Det der var vigtigere var det lille foster der var i hendes mave.

Hilary kiggede på hans rolige smil og blik. Det var trygende. Hun stirrede blot op ham, et usikkert blik, med et klart skær var rettet på ham. Hvad der var så unaturligt, var at han var så venlig, fredelig, høflig, hjælpsom, forstående. Hun så ned på sin mave, da hun mærkede hans blød glidning. Hun sukkede lettede og smilede trygt op til ham. Hun nikkede svagt til hans kloge ord. Hun bed sig let i underlæben og kiggede overrasket på ham til sidst. Hun rynkede panden. ”Fly…Flytt..e in…in…nd?” sagde hun på en meget stammende måde. Hvordan skulle hun reagere på det. Glæde? Forvirrelse? Lykkelighed?
”Er vores huse ikke lige store?” spurgte hun kort efter og kiggede forstand med et overrasket blik på ham. Det var for meget at forlange efter Hilarys mening.
Hilary kiggede længe på ham, nogle gange uden at blinke, selvom det var svært med tåre i øjne. Hun fandt dette øjeblik minde værdigt, men som man altid sagde, de bedste øjeblikke og de mest mindeværdige blev følt med lukkede øjne. Hun kneb øjne sammen, og havde sit hoved mod hans bryst, hun mumlede ind mod hans bryst, ”Du er da helt fantastisk” sagde hun mumlende. Hilary rykkede sig lidt, da hun så på ham nusse hendes navne. Han opførte sig som om de havde været kærester i flere år og skulle giftes snart. Men de kendte kun hinanden, og de vidste at de var moren og faren til den lille engel basse i maven på hende. Det var sjovt at se på. Han var da lidt af en tosse, efter hendes mening. Hilary betragtede ham længe og da han var på højde med hende, så hun ham lige i øjne, tørte sine egne og smilede svagt.
Hun lænede hovedet mod hans, og lagde et kys på hans kind, og smilede glad kort efter, lagde sin pande mod hans og gav et kort næse kys. Deres to næser ramte hinanden og ikke mere. Hun tog hovedet væk igen, og så på ham da han snakkede noget mere.
”jeg ved godt det er det bedste.. Der har bare været så mange forældre angående den person der dræbte Carone, og af en eller anden grund kendte mit navn.. Personen måtte have været på skolen, så skulle have møder med de fleste forældre og lærer og sikkerheds folk..” sagde hun og så til siden. Det havde været lidt stressende for hende, at næsten alle de forældre kom og brokkede sig til hende, som om de ikke vidste hun var ramt. ”jeg skal nok gå på barsel i dag så.. Men du må hjælpe mig så.. For jeg skal handle ind, og min hund Tiran skal med,-” sagde hun med et drilsk smil ”-Ja, det er vores barn…uden for ægteskabet” sagde hun med en drilsk tone. Kort efter mærkede Hilary han fjernde en tåre der trillede ned af kinden på hende. Hun smilede svagt for sig selv, og så hvad han gjorde. Da han satte sig på bænken, lagde hun hovedet en smule på skrå, skulle til at sige noget, men lukkede munden i igen, da hun lod ham trække sig ned på ham. Hilary så på ham, hun sad skråt på hans skød, hun havde max taget 10kilo på.
Hilary så lidt skævt på ham, hvor meget hun havde taget på med den i mave, ehh, 59 kilo var hun oppe på. Men hun lænede sig roligt tilbage opad ham, og så på ham. ”Barnet har kun givet mig 10 kilo på, så lige nu, vejer han mellem 900 gram til 1500 gram, han skal nok komme til at veje lidt mere.. bare rolig” sagde hun og lagde hovedet på hans skulder.
Hilary var tryg ved hans nærvær. Der var noget der gjorde hende mere tryg. Hun håbede inderligt på, de kunne blive en familie. Eragon og hende, og snart den lille engel basse. Hilary havde nok grund til at fortælle ham, at hendes familie mente at hvis et bar blev født uden for ægteskabet, var det uægte, og inden for ægteskabet, var barnet ægte. Hun var oplært med den tro, men hun var lidt ligeglad, hun var ikke som sine forældre. Den tid hun brugte i militæret, lærte hun at følge sine egne veje, og dem der hjalp hende, var dem der virkelig tog sig af hende, om de kunne lide hendes beslutning, eller ej. Og det lod åbenbart til Eragon her, var inden for hendes idé om at føde hans baby.
”Tiran!” sagde hun og rettede sig lidt op, hun havde helt glemt at hun også skulle fordre din hund, selvom hun havde nævnt ham tidligere, var det ikke slået hende, at han ikke havde fået mad siden i nat.. Lidt forsinket, men ja… Klokken var jo snart tid til mad for dem begge. Hende, måske Eragon og Tiran. ”Kan vi smutte hjem til mig?” spurgte hun med et nervøs smil på læben.